De kongelige
Hemmelig rejse slut: Nu er hun hjemme igen

Tirsdag og onsdag rejste Dronning Mary til Nigeria, men det fremgik ikke af kongehusets officielle kalender.
Det var ikke til at se i den officielle kalender, men i et opslag på Instagram løftede kongehuset i sidste uge sløret for, at Dronning Mary var på et officielt besøg i Nigeria tirsdag og onsdag. Her skulle hun fremme det danske engagement i Afrika som et led i regeringens Afrikastrategi.
Ikke alene
Mary rejste ikke alene. Med på turen var også uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.
På rejsens første dag blev de modtaget af Nigerias præsident Bola Ahmed Tinubu og førstedamen Oluremi Tinubu.
Her blev de budt velkommen i præsidentens officielle bolig, der ligger i Abuja.
Foruden mødet med præsidenten skulle turen også fokusere på samarbejdet med Danmark og Nigeria på vigtige områder inden for sundhed, kultur og erhverv.
I en række billeder på Instagram viser kongehuset, at besøget var vellykket, og at Dronningen nu er hjemme igen.