De kongelige
Dronning Margrethes hemmelighed: Ser hun også med?

Noget tyder på, at der er dømt sofahygge i de royale gemakker, når Danefæ løber over skærmen søndag aften.
Den nye dramaserie Danefæ med Anders W. Berthelsen og Lene Maria Christensen i hovedrollerne er allerede blevet en seer-magnet. Mere end 700.000 danskere følger med, når serien ruller over skærmen i bedste sendetid søndag aften.
Nu peger pilen på, at også vores dronning Margrethe følger med.
Dronningens hemmelig passion
Siden dronningen var ganske lille, har hun haft en glødende passion for arkæologi, der er handlingen i Danefæ. Her følger vi det arkæologiske par Ester og Michael, spillet af Bertelsen og Christensen, der bliver kastet ud i en mørk mordgåde fra vikingetiden.
Glæden ved fortiden har fulgt dronningen hele livet, og passionen har ført hende til udgravninger i både ind- og udland, herunder i Nubien og Italien. Hendes engagement har ikke kun været personligt; hun har også støttet arkæologisk forskning gennem Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond, som fremmer dansk arkæologisk forskning og formidling.
Netop derfor må vi antage, at hun – som 700.000 andre danskere – selvfølgelig følger med, når dramaet udspiller sig i Danefæ.