Følg os her

Kendte

Lene Beier maner rygter i jorden: Det var ikke derfor

Udgivet

d.

Lene Beier Alperne
Lene og Anders Beier i 'Beier på alpehotellet': Foto: TV 2

Lene Beier og hendes familie har byttet det danske hverdagsliv ud med et hotel i Alperne. Nu sætter hun ord på beslutningen og slår én ting fast.

Gennem livet opstår der mange drømme – og lige så mange spørgsmål. Hvad nu hvis man sprang ud i det ukendte? Ville man blive lykkelig? Ville det hele være det værd? Og hvad mon andre vil tænke?

Det spring tog Lene Beier og hendes mand, Anders, da de i begyndelsen af 2024 sagde farvel til deres liv i Danmark og flyttede med sønnerne Arthur og Otto til Østrig.

Her købte parret Hotel Edelweiss i den lille, idylliske landsby Itter i Tyrol – omgivet af bjerge og rolig natur.

Flytningen vakte opsigt – og satte gang i spekulationer. For hvorfor forlader en kendt TV 2-vært sit velkendte liv og kaster sig ud i en helt ny tilværelse som hotelværtinde?

LÆS OGSÅ  Line Hoffmeyer åbner op om hård besked: Nægtede at tro det

Men én ting gør Lene Beier hurtigt klart.

Der var intet at flygte fra.

"Vi var ikke ulykkelige før. Vi flygtede ikke fra noget. Det var ikke, fordi vi var utilfredse med det, vi havde. Det var ikke derfor, vi valgte det", forklarede hun tidligere på året til BILLED-BLADET.

At gribe muligheden og udleve en drøm

Flytningen handlede i stedet om nysgerrighed og om at gribe en livslang drøm. Og selvom rejsen bød på store praktiske udfordringer, var den hele indsatsen værd.

"Vi var megalykkelige før, og det er vi også nu", har Lene Beier fortalt med et smil.

Nedenfor ses et billede af Lene og Anders foran hotellet.

(Artiklen forsætter)

Lene Beier Alperne1
Anders og Lene Beier foran Hotel Edelweiss i Beier på alpehotellet Foto TV 2

Mere på vej

I TV 2-programmet 'Beier på alpehotellet',' der i første omgang bestod af seks afsnit, kom seerne helt tæt på Lene Beier og hendes familie, da de overtog og åbnede deres drømmehotel i Østrig. Det blev en intens og følelsesladet rejse – og en kamp mod tiden. Men med opbakning fra venner, familie og en god portion gåpåmod, lykkedes det hele, og i dag emmer hotellet af hygge og godt humør.

Og familieeventyret fortsætter!

Til september flytter Lene Beiers mor, Jytte, ind på hotellet og får sin egen lejlighed – og dermed samles tre generationer under samme tag i de maleriske alper.

Denne store forandring – og hverdagen som hotelværter – bliver der sandsynligvis endnu mere indblik i, når 'Beier på alpehotellet' vender tilbage med en ny sæson. TV 2 har nemlig bekræftet, at der kommer en sæson 2, og at optagelserne allerede er i gang.

Indtil da behøver seerne dog ikke undvære Lene Beier. Hun kan nemlig lige nu opleves som vært på 'Vi drukner i rod,' som sendes hver mandag kl. 20.00 på TV 2.

Annonce