Kendte
Afslører de kønnet her: Venter Rihanna og A$AP Rocky en datter?

Rihanna og A$AP Rocky har igen sat gang i spekulationerne om deres kommende familieforøgelse, og noget tyder på, at parret venter en datter.
Stjerneparret tiltrak sig straks opmærksomhed, da de dukkede op til filmpremieren på Smølferne i Bruxelles, hvor Rihanna lægger stemme til karakteren Smølfine.
Her mener fans, at parret afslørede, at de venter en pige. I et interview med Entertainment Tonight blev A$AP Rocky spurgt, om det kommende barn er "pigen, du har ventet på?", hvortil Rocky svarede med et smil: "Det er det, mand." Han løftede derefter en Smølfine-bamse op mod kameraet og tilføjede: "Lige her, lige her."
To drenge og nu en pige
Hvis det kommende barn er en pige, vil det være deres første datter. De har i forvejen to sønner, RZA på 3 år og Riot på 1 år, og derfor er fans spændte på, hvad familien nu bliver udvidet med.
Mange mener, at Rocky ved et uheld har afsløret barnets køn, mens andre roser parret for deres måde at dele nyheden på.
Uanset kønnet ser det ud til, at Rihanna og A$AP Rocky glæder sig til at byde endnu et medlem velkommen i deres voksende familie.