Musik
Post Malone chokerer: Styrter af scenen under koncert

Det gik galt for den berømte sanger Post Malone, da han under en live koncert endte i et dramatisk styrt.
Det var under en koncert i Arizona, at den 29-årige hitmager i et uopmærksomt øjeblik faldt af scenen under sin optræden, da han fremførte sangen "Pour Me a Drink". Her forsøgte han at skåle med en fan i forreste række, men da han bøjede sig ned for at møde fanens glas, gav en del af scenekanten efter, og han faldt ned foran publikum.
Fans har dokumenteret optrinnet og delt det på sociale medier.
Chokerede fans
Det så dramatisk ud, men heldigvis kom sangeren ikke alvorligt til skade. Tilskuere beskrev øjeblikket som chokerende, men Post Malone rejste sig hurtigt op, løftede sin kop i vejret og fortsatte koncerten som en sand professionel.
Kendt for sine dramatiske styrt
Dette er ikke første gang, Post Malone har oplevet en uheldig hændelse på scenen. I 2022 faldt han gennem en lem under en koncert i St. Louis, hvilket resulterede i forslåede ribben og en kort hospitalsindlæggelse. Trods disse uheld har han fortsat med at optræde og vise sin dedikation til musikken.
Post Malone er i øjeblikket på sin "Big Ass Stadium Tour", som inkluderer optrædener i flere byer i USA og Europa. Blandt kommer han forbi Danmark, hvor fans kan glæde sig til at se ham optræde i Horsens den 23. august.