Følg os her

Kendte

Geggos beslutning må skuffe fans: "Ikke nu"

Udgivet

d.

Premiere På Odense Sommerrevy 2025
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Geggo har haft hele sit liv dokumenteret på skærmen. Men nu træffer hun og familien en stor beslutning.

Stephanie “Geggo” Salvarli er langt fra den vilde fest glade 'Bryggen'-pige, danskerne først lærte at kende.

I dag er hun mor til to, gift med Cengiz Salvarli – og i fuld gang med at skabe sig sin egen karreire og tilstedeværelse som hun ønsker den.

Det betyder også at hun har truffet en beslutning der vil overraske og skuffe mange fans.

LÆS OGSÅ  Geggo afslører: Mødet med den 'mystiske mand' der krænkede hende, har sat dybe spor

I et nyt interview med Her & Nu sætter Geggo ord på familiens valg om at lægge tv-projekterne på hylden – i hvert fald for en stund.

“Ikke nu. Vi er blevet spurgt, om vi vil lave mere fjernsyn, men lige nu har vi valgt at sige, at vi lukker døren derhjemme. (…) Det har vi ikke prøvet i mange år, så nu er det på tide at give det et skud,” fortæller hun ærligt til ugebladet.

Beslutningen kommer efter flere år, hvor parret lod danskerne følge med i både familieliv og boligrenovering – senest i programmet 'Langt fra Bryggen', hvor de delte hele processen omkring opgraderingen af deres murermestervilla i Tårnby.

Huset er siden blevet sat til salg, og familien drømmer nu om nye eventyr.

Men denne gang bliver det uden kamerahold på sidelinjen.

Ifølge Geggo har det været en naturlig udvikling, hvor familien gradvist har trukket sig mere og mere fra rampelyset – og det føles som det rigtige valg.

Selvom det er farvel til realityverdenen for nu, betyder det ikke, at fans helt mister indblik i Geggos liv. Hun er nemlig stadig aktiv på Instagram, hvor mange loyale følgere følger med i hverdagen med døtrene Alba og Sia.

Annonce