True crime
Josef Fritzl: Derfor spærrede jeg Elisabeth inde i 24 år

Josef Fritzl har forklaret, hvorfor han i 24 år holdt sin datter indespærret og udsatte hende for gentagne overgreb.
Josef Fritzl trak overskrifter verden over, da det blev afsløret, at han i 24 år havde holdt sin egen datter indespærret i en kælder og udsat hende for tusindvis af fysiske overgreb.
Gennem årene fødte Elisabeth seks børn som følge af det gentagne misbrug. Med en så ufattelig ondskab har spørgsmålet længe været, hvordan et menneske overhovedet kan få sådanne tanker.
Drømmen om to familier

Josef Fritzl fortæller, at han allerede som barn havde en drøm om at være sammen med sin egen mor. Med tiden udviklede disse forstyrrede fantasier sig til at omfatte hans egen datter
. "Jeg ved godt, Elisabeth ikke ville have de ting, jeg gjorde ved hende. Jeg ved, jeg gjorde hende ondt," siger han. "Men fristelsen til at smage den forbudte frugt var for stærk. Det var en slags afhængighed."
Ville gerne have børn med hende

Det var nemlig helt bevidst, at Josef Fritzl ikke brugte beskyttelse, når han misbrugte sin datter.
Han ønskede at skabe sin egen familie med hende. Ifølge ham selv udsprang denne tanke af en ensom barndom, hvor han voksede op uden selskab. Derfor drømte han om at skabe en stor familie med mange børn, som kunne lege sammen.
Afviser blankt

Selvom Josef Fritzl erkender, at han godt ved, det han udsatte Elisabeth for, gjorde hende ondt, afviser han, at misbruget begyndte, da hun var 11 år. "Jeg er ikke en mand, der krænker børn," slår han fast.
Mistede kontrollen

Josef forklarer, at ideen om at spærre Elisabeth inde opstod i afmagt, da hun i puberteten begyndte at opholde sig på skumle barer og drikke alkohol.
Han hævder, at han i længere tid forsøgte at hjælpe hende ud af det, han opfattede som et misbrug, men så til sidst ingen anden udvej end at låse hende inde. Med tiden mistede han dog kontrollen, og fangenskabet udviklede sig til fysiske overgreb.
En ond cirkel

Tiden gik, overgrebene fortsatte, og ifølge Josef Fritzl blev det stadig sværere for ham at komme ud af situationen.
"For hver uge, hvor jeg holdt hende fange, blev min situation værre og værre. Jeg tænkte meget over, om jeg skulle lade hende gå eller ej. Men jeg var ikke i stand til at træffe den beslutning, måske fordi jeg vidste, at jeg ville blive dømt," fortalte han.
Kilde: TV 2.