De kongelige
Sådan reagerede Charles da han hørte om prinsesse Dianas død
Prinsesse Dianas død i 1997 rystede hele verden – og ikke mindst hendes eksmand, prins Charles.
Selvom forholdet mellem Charles og Diana langt fra var perfekt, ramte nyheden om Dianas død ham som et chok og en dyb sorg – samtidig med at ansvaret for William og Harry voksede enormt.
Fra det øjeblik han fik beskeden og frem til begravelsen stod han midt i en historisk tragedie.
Her er seks nedslag i, hvordan Charles reagerede, da han erfarede, at Diana var død.
Chokeret over dødsfaldet

Da prins Charles ( Nuværende kong. red) fik besked om Dianas død, brød han fuldstændig sammen.
Ifølge biografier var han "bleg og rystende" og blev fundet grædende ukontrolleret i en stol af hoffets ansatte.
Han forstod straks, at tragedien ville få enorme konsekvenser.
Fortalte sønnerne om tragedien

Charles lod William og Harry sove videre den nat, men om morgenen fortalte han dem nyheden.
Ifølge Harry lagde faren en hånd på hans knæ og sagde: "It’s going to be OK" ( Det skal nok gå red.) . Det var en sjælden gestus fra en far, der normalt ikke viste mange følelser.
Rejsen til Paris

Senere samme dag rejste Charles til Paris sammen med Dianas søstre.
Han ønskede at bruge et royalt fly, hvilket dronningen først modsatte sig, men han insisterede. På hospitalet blev han dybt berørt, da han så Dianas krop første gang.
Bragte Diana hjem

Charles fløj tilbage til Storbritannien med Dianas kiste, der var dækket af det royale flag. Beslutningen blev betragtet som modig, da han som eksmand ikke havde krav på en sådan rolle, men han kæmpede for at sikre hende en værdig hjemkomst.
Støttede sønnerne i sorgen

Efter hjemkomsten vendte han hurtigt tilbage til Balmoral for at være sammen med William og Harry.
Få dage senere deltog han sammen med dem i at se de mange blomsterhav uden for Kensington Palace, lagt af sørgende briter.
Deltog i begravelsen

Ved Dianas begravelse gik Charles bag hendes kiste sammen med sønnerne, prins Philip og Charles Spencer.
Uger senere takkede han offentligt for den enorme støtte og udtrykte, hvor stolt han var af sine børn for deres styrke og værdighed.
Kilde: Town & Country.