Følg os her

Kendte

Minister kritiserer dansk influencer: ’Du har et ansvar’

Udgivet

d.

Christiansborg
Redaktionel kreditering: NGCHIYUI / Shutterstock.com

En opsigtsvækkende udtalelse fra influencer og podcastvært Emil Thorup har sat sindene i kog, og nu er selv fødevareminister gået ind i debatten.

Det skulle have været et helt almindeligt afsnit podcasten Healthful Thoughts, men sådan gik det ikke. Årsagen? I afsnittet opfordrede Emil Thorup lytterne til helt at droppe kornprodukter som rugbrød og havregryn, fordi de ifølge ham skulle være usunde. Han gik så langt som til at kalde korn for peasant food”.

Det blev startskuddet til en omsiggribende debat, som fødevareminister Jacob Jensen nu er gået ind i.

LÆS OGSÅ  Niels Ellegaard om hverdagen med syg hustru: Sådan går det

Eksperter i oprør

Thorups udtalelser fik ikke kun lytterne til at råbe op. De fik også flere ernæringseksperter til at reagere, og afviste blankt Thorups påstande, som de kaldte dem både unuancerede og direkte forkerte. Ifølge eksperterne er kornprodukter en vigtig del af en sund kost, og de frygtede, at mange danskere bliver vildledt, når kendte stemmer formidler misvisende råd på sociale medier.

Det er fødevareminister Jacob Jensen enig i.

Ministeren sætter foden ned

I et opslag på Facebook slår Jacob Jensen fast, at man ikke bør lytte ukritisk til influecere, men i stedet trygt kan følge de officielle kostråd:

”Jeg vil gerne mane til besindighed. Selvudnævnte sundhedseksperter er med til at skabe forvirring - også mere end hvad godt er. Mit råd: Følg forskningen og lyt til forskere og eksperter – ikke influencer-råd,” understreger han på det sociale medie.

Tavs Thorup

Selv om debatten raser, har Emil Thorup indtil videre valgt at forholde sig tavs. Han har hverken reageret på ministerens opsang eller på den hårde kritik fra ernæringseksperterne, der kalder hans udtalelser både vildledende og skadelige.

Mange har derfor bemærket, at influenceren endnu ikke har taget bladet fra munden, og spørgsmålet er nu, om han vælger at stå fast på sine kontroversielle udtalelser eller trække dem tilbage.

Annonce