Følg os her

Sport

Efter karriereskifte: Sådan går det Kasper Hjulmand

Udgivet

d.

Kasper Hjulmand
Stefan Constantin 22 / Shutterstock.com

Den tidligere landstræner er landet i Bayer Leverkusen, hvor han allerede har gjort sig bemærket.

Efter flere succesfulde år som dansk landstræner har Kasper Hjulmand taget et nyt skridt i karrieren. Den 8. september blev han præsenteret som ny cheftræner i storsatsende Bayer Leverkusen, og siden da har interessen for hans første tid i Bundesligaen har ifølge DR været massiv.

LÆS OGSÅ  Kasper Hjulmand om livets vendepunkt: 'Et helt andet liv”

Har allerede gjort sig bemærket

Forud var hollænderen Erik ten Hag blevet fyret efter blot tre kampe, hvor samarbejdet med spillerne faldt helt til jorden. Kritikken gik især på hans manglende evne til at håndtere truppen – og netop dér adskiller Hjulmand sig, fortæller Seb Stafford-Bloor fra det anerkendte medie The Athletic.

“Han er blevet modtaget positivt. I Tyskland har Hjulmand et ry for at være god til mandskabsbehandling. Og et af de store problemer for Erik ten Hag i Leverkusen var netop, at mandskabsbehandlingen ikke fungerede.”

Kasper Hjulmands ry i Tyskland er i højere grad knyttet til hans præstationer med det danske landshold end til hans korte og mislykkede ophold i Mainz i 2014-2015.

Her stoppede eventyret hurtigt, men det fylder ikke længere i tyskernes bevidsthed. Respekten for hans arbejde under EM 2021 står stærkere end gamle nederlag.

En god start

Hans debut som Leverkusen-træner blev også lovende.

Allerede i weekenden kunne han fejre en 3-1 sejr over Eintracht Frankfurt, hvilket har givet ham ro til at fortsætte arbejdet. Og selv om kampen mod FC København i Parken er vigtig, vurderes det ikke som afgørende for hans fremtid. Klubben befinder sig midt i en stor forandring, hvor mange profiler er skiftet ud, og der forventes tid til at bygge holdet op igen.

Alligevel ville et nederlag til de danske mestre være en bitter pille at sluge. Som Stafford-Bloor påpeger, har Leverkusen truppen og ressourcerne til at slå FCK. For Kasper Hjulmand handler det derfor nu om at vise, at han kan omsætte sine stærke menneskelige evner til resultater på den helt store tyske scene.

Som journalist på 'Alt om kendte' dækker jeg alt det, du ikke vil gå glip af – fra de nyeste kendissladder og store øjeblikke i tv-verdenen til spændende nyt fra kongehuset. Med en skarp (digital)pen og øje for detaljen formidler jeg historier, der både underholder og informerer.

Annonce