Film / TV
Morten og Benjamin efter nederlaget i Først til verdens ende: TV 2 bad os gøre det igen
Efter flere ugers intens jagt på den store præmie er endnu en sæson af TV 2’s Først til verdens ende nu slut. Ud af fem modige par stod kun tre tilbage til den nervepirrende finale, hvor 250.000 kroner og æren lå i potten.
Kampen stod mellem kæresterne Johnni og Jeanette, venneparret Rand og Mohammed samt kæresteparret Benjamin og Morten. Og selvom Benjamin og Morten havde været skarpe gennem størstedelen af rejsen, endte det alligevel med, at Johnni og Jeanette løb af med sejren – bogstaveligt talt.
Benjamin og Morten lagde ellers hårdt ud og følte, at de havde alt under kontrol på den sidste strækning. Men marginalerne var ikke på deres side.
Til BILLED-BLADET sætter de ord på den sidste etape. Benjamin og Morten siger med egne ord, at de 'ikke kunne have gjort det bedre på den etape'. Samtidig roser de vinderne, som de ramte det rigtige tidspunkt og de rigtige lift.
Det så du ikke på skærmen
Men bag kulisserne gemmer sig en detalje, som tv-seerne aldrig fik at vide. Ifølge Benjamin var de to så knuste efter nederlaget, at de græd ukontrolleret, da det stod klart, at førstepladsen var væk.
Og dér stoppede optagelserne ikke.
"Vi stortudede helt ekstremt meget, og efterfølgende skulle vi så lave re-runs med drone og kameraer, selvom vi vidste, at vi havde tabt. Det tog to timer ekstra," afslører han.
Det betød, at parret måtte løbe mod målstregen igen – men denne gang velvidende, at de kun løb for kameraernes skyld og ikke for sejren.