Følg os her

Kendte

Dolly parton bryder tavsheden: "Jeg er ikke klar til at dø endnu"

Udgivet

d.

Shutterstock 1596680992
Foto: Carl Beust/Shutterstock.com

Rygterne har svirret om countrystjernen Dolly Partons helbred, efter hun i løbet af kort tid aflyste flere store optrædener – men nu tager den 78-årige legende bladet fra munden.

På Instagram har Dolly lagt en video ud, optaget på settet til en reklame for Grand Ole Opry, hvor hun taler direkte til sine fans og sætter en stopper for spekulationerne.

"Jeg er ikke klar til at dø endnu. Jeg tror ikke, Gud er færdig med mig, og jeg er heller ikke færdig med at arbejde," siger Dolly med sit velkendte smil, mens hun samtidig takker for alle de hilsner og bønner, hun har modtaget.

LÆS OGSÅ  Hjerteknusende: Tidligere TV 2-vært i stor sorg

Det var især nyheden om, at Dolly måtte droppe en storstilet Las Vegas-residency samt sin deltagelse ved Governors Awards i november – hvor hun skulle have modtaget en prestigefuld pris – der fik spekulationerne til at løbe løbsk.

Det skriver Hollywoodreporter.

Hun forklarer nu, at hun efter sin mand Carl Thomas Deans død i marts ikke tog ordentligt vare på sit eget helbred. "Da min mand var meget syg, og siden da han gik bort, lod jeg mange ting passere, som jeg burde have taget mig af. Og da jeg endelig gik til lægen, sagde de: ‘Det her skal vi tage hånd om, og det her også.’ Ikke noget alvorligt, men nok til, at jeg måtte blive tættere på hjemmet og få nogle behandlinger," fortæller Dolly.

"Jeg ser da ikke syg ud, gør jeg?"

I videoen gør Dolly grin med de mere vilde rygter om hendes helbred – blandt andet et AI-manipuleret billede, hvor hun og veninden Reba McEntire blev vist ved et "dødsleje".

"Så I det billede? Jeg tænkte bare: Herregud! Hvis jeg virkelig lå for døden, så tror jeg altså ikke, at Reba ville sidde ved min seng. Hun ville nok have besøgt mig noget tidligere," siger hun med et grin.

Selv om helbredet har krævet fokus, understreger Dolly, at hun langt fra er færdig med at optræde og lave musik. Hun kalder rygterne "dumme og spild af tid", men glæder sig over omsorgen fra sine fans: "Jeg elsker jer for at bekymre jer – og bliv endelig ved med at bede for mig."

Herunder kan du se hele opslaget fra Dolly Parton:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce