Følg os her

Kendte

Jimmy Kimmel i sorg: Mister sin nære ven og kollega

Udgivet

d.

Jimmy Kimmel
Tinseltown / Shutterstock.com

Bag kulissen i Jimmy Kimmel Live, gemte der sig et livslangt venskab, der nu har fået en hjerteskærende afslutning.

Da Jimmy Kimmel tirsdag trådte ind på scenen i sit eget talkshow, var det uden de sædvanlige jokes og det velkendte smil.

LÆS OGSÅ  Angelina Jolie: ”Jeg genkender ikke mit land”

I stedet stod en tydeligt bevæget tv-vært, foran publikum for at mindes sin mangeårige ven og bandleder, Cleto Escobedo III, som er død i en alder af 59 år.

Kimmel og Cleto, havde kendt hinanden siden barndommen, og deres samarbejde i Jimmy Kimmel Live, strakte sig over mere end to årtier.

Cleto ledte showets husorkester, Cleto and the Cletones, hvor også hans far, Cleto Escobedo Sr., spillede med.

"At sige, at jeg er knust, er en underdrivelse. Cleto og jeg har været uadskillelige siden jeg var ni år," skrev Kimmel kort før programmet på Instagram.

Det skriver SE OG HØR

Et venskab stærkere end scenelyset

På scenen blev ordene svære.

Forældrene til Cleto sad blandt publikum, mens Kimmel kæmpede for at holde tårerne tilbage. Han takkede det sundhedspersonale, der havde taget sig af sin ven, og fortalte om deres mange år sammen, både foran kameraet og bag kulissen.

LÆS OGSÅ  Jesper Vollmer afslører: Annette Heicks gave var en drøm der gik i opfyldelse

For mange seere var Kimmel og Cleto mere end bare vært og musiker.

De var symbolet på et ægte venskab i en branche, hvor alt ofte handler om show og overflade. Deres varme kemi var en del af sjælen i talkshowet, og tabet vil uden tvivl efterlade et tomrum i studiet.

Kimmel, har valgt at holde pause fra programmet de kommende dage for at bearbejde sorgen. Men hans ord og tårer viste, at bag Hollywoods glamour findes der stadig ægte bånd, og ægte kærlighed.

Annonce