Politik
Mette Frederiksen går verden rundt efter direkte besked til USA
Mette Frederiksen går verden rundt, efter hun i går delte et opslag på Facebook, med en direkte besked til USA.
"Jeg er nødt til at sige det meget direkte til USA: Det giver absolut ingen mening at tale om, at det skulle være nødvendigt for USA at overtage Grønland. USA har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i Rigsfællesskabet," lød det her fra statsministeren som fortsatte:
"Kongeriget Danmark - og dermed Grønland - er en del af NATO og er dermed omfattet af alliancens sikkerhedsgaranti. Vi har allerede i dag en forsvarsaftale mellem Kongeriget og USA, der giver USA vid adgang til Grønland. Og vi har fra Kongerigets side investeret markant i sikkerheden i Arktis."
En klar opfordring til USA
Til sidst kom hun med en klar opfordring til USA:
"Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at man fra USAs side stopper truslerne mod en historisk tæt allieret og mod et andet land og et andet folk, som meget klart har sagt, at de ikke er til salg.
Og nu går Mette Frederiksens besked - som hun også kom med i et interview med TV 2 søndag - verden rundt.
Det omtales nu i blandt andet tyske, arabiske, amerikanske, britiske og australske medier. Også i norske medier omtales statsministerens direkte besked.
I skrivende stund er der skrevet intet mindre end 2.800 kommentarer til opslaget, som også er blevet delt 1.500 gange.
Du kan se hele opslaget herunder:

