Følg os her

Kendte

Anne Hjernøes store sorg: Nu lukker hun seerne helt ind

Udgivet

d.

Anne Hjernøe
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Anne Hjernøe har gennem mange år været et velkendt ansigt på dansk tv, men i løbet af det seneste år har hendes liv taget en brat og smertefuld drejning. I oktober 2024 mistede hun sin mand, Jens Folmer Jepsen, efter et kræftforløb. De havde delt livet i tre årtier, og tabet har sat dybe spor.

Da Jens døde, valgte Anne Hjernøe selv at dele sorgen offentligt via Instagram. Opslaget var enkelt og følelsesladet med hjerter, hvor et af dem var knust, ledsaget af billeder fra familielivet. Også parrets datter, Camille, var en tydelig del af den fortælling, som Anne lod omverdenen få indblik i.

LÆS OGSÅ  Anne Hjernøe og Anders Agger i Bhutan: Da hun hørte det, vækkede det stærke følelser

Siden da har seerne flere gange oplevet, hvordan sorgen har fundet vej ind i Annes arbejde. I DR-programmet ‘Anne & Anders i Bhutan’ kom hun under et besøg på en skole ind på, hvor lidt ydre anerkendelse betyder, når det vigtigste i livet forsvinder.

Blandt andet har hun tidligere i programmerne hun laver med Anders Agger, omtalt sin store sorg over tabet af ægtemanden.

Men nu lukker hun seerne endnu dybere ind i sin private sorg.

Et nyt program om sorg

Nu vender Anne Hjernøe tilbage på skærmen i et nyt DR-program, hvor sorgen er omdrejningspunktet. I programmet medvirker også datteren Camille, og sammen undersøger de, hvordan tab påvirker både forældre og børn på tværs af generationer.

Undervejs taler de med fagpersoner om sorgens mange facetter, om følelsen af at stå tilbage alene og om den svære opgave med langsomt at skabe liv og varme i et hjem, der er forandret for altid. Venner og nære spiller en aktiv rolle i forsøget på at finde lys i mørket.

Anne Hjernøe har gjort det klart, at sorgen ikke er noget, hun ønsker at slippe.

I en video delt af DR forklarer hun, at savnet også rummer forbindelsen til den mand, hun har mistet: "Jeg har mistet min mand. Jeg sørger. Hvis der kom nogen og sagde, om de skulle fjerne min sorg, ville jeg sige nej tak, for det er også i sorgen, min mand bor."

Programmet Anne og sorgen kan ses på DRTV fra den 9. februar.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce