Politik
Efter ny video med Trump: Udmelding fra Det Hvide Hus får folk til at gå amok
Rygterne om Donald Trumps helbred vil tilsyneladende ingen ende tage. Nu har en ny video igen sat gang i spekulationerne – og Det Hvide Hus slår hårdt igen.
Den amerikanske præsident, der nærmer sig de 80 år, har længe været genstand for debat om sin form. Flere har bemærket blå mærker på hans hænder ved offentlige optrædener, og kritikere har tidligere påstået, at han har virket træt under møder. Intet er dokumenteret, men alderen og de mange billeder og klip på sociale medier holder diskussionen i live.
Senest var det en tale ved et arrangement i Det Hvide Hus med titlen “Champion of Coal”, der fik kommentarsporerne til at koge over. Her underskrev Trump en præsidentordre, som pålægger krigsministeriet at købe kulkraft. Ved samme lejlighed blev han hyldet som den “ubestridte mester i smukt, rent kul” og modtog et trofæ efter underskriften.
Det skriver Newsner.
Under talen roste han kulindustrien og sagde blandt andet:
“Jeg er begejstret for at byde velkommen til Det Hvide Hus til de mænd og kvinder, der lyser vores byer op.”
Han fortsatte med at fremhæve kulminearbejdernes betydning for USA’s økonomi og energiforsyning. Men senere i talen mente flere seere, at ordene begyndte at flyde sammen.
På sociale medier trak nogle paralleller til demens. En bruger skrev: “Min bedstefar havde demens, og i de tidlige stadier talte han præcis sådan her og forsøgte derefter at aflede.”
Andre mente, at der var tale om overfortolkning, mens kritikken bredte sig i kommentarfelterne.
Det Hvide Hus afviser alt
Det varede dog ikke længe, før Det Hvide Hus gik til modangreb. Talsperson Davis Ingle afviste enhver antydning af helbredsproblemer og udtalte:
“Præsident Trump er den skarpeste, mest tilgængelige og energiske præsident i amerikansk historie.”
Han beskyldte samtidig kritikere for at sprede grundløse konspirationsteorier og fastholdt, at præsidenten fortsat arbejder målrettet for amerikanerne.
Reaktionen fra Det Hvide Hus affødte i sig selv nye kommentarer. En bruger på Reddit skrev: “Det er vanvittigt for mig, at nogen kan læse det her og tænke: ‘Ja, det her land har aldrig haft det bedre’,” og kaldte svaret fra administrationen for “vildt”.
Dermed fortsætter debatten om Trumps helbred – en debat, der indtil videre bygger på tolkninger, klip og politiske fronter snarere end dokumenterede fakta.
Herunder kan du se videoen, som endnu en gang har sat spekulationerne om Donald Trumps helbred i gang:
Trump, slurring: I'm proud to officially name the...undishpu..the...jshhhh...whendidthiscomeout pic.twitter.com/B79u3Mawbi
— Headquarters (@HQNewsNow) February 11, 2026

