Kendte
Hjerteskærende: Derfor fik Robert Duvall aldrig børn trods fire ægteskaber
Da nyheden om Robert Duvalls død ramte, var det ikke kun Hollywood, der mistede en kæmpe. Mange biografgængere herhjemme husker ham fra klassikere som The Godfather og Apocalypse Now – film, der for længst har fået status som moderne mesterværker. Søndag sov den 95-årige skuespiller stille ind i sit hjem i Virginia omgivet af familien.
Bag de ikoniske roller gemte der sig imidlertid et mere privat spørgsmål, som i årevis har undret mange: Hvorfor fik Robert Duvall aldrig børn, selvom han var gift fire gange?
Svaret er hverken dramatisk eller skandaleombrust – men menneskeligt.
Allerede i 2007 satte han ord på den del af sit liv i et interview, hvor han med sin karakteristiske tørre humor sagde: “Jeg tror, jeg skyder med løst krudt.” Bag den bemærkning lå et oprigtigt ønske om at blive far. Gennem årene forsøgte han både i ægteskaber og længerevarende forhold at få børn, men det lykkedes aldrig.
Det skriver Newsner.
Han overvejede også adoption, men det blev aldrig realiseret. Ifølge personer tæt på ham fyldte barnløsheden mindre, end man måske kunne tro. Han talte sjældent offentligt om det og lod det ikke definere sit liv.
Brugte sin tid på arbejdet
En kilde har forklaret: “Bobby talte ikke ofte om det ikke at have børn, fordi han investerede sin tid i sit håndværk, sine ægteskaber og i bare at leve livet. Han har tidligere sagt, at det ikke lå i kortene, men han betragtede det aldrig som en fortrydelse. Det kan have skabt spændinger i nogle af hans ægteskaber, men det at være uden børn var aldrig noget, der ændrede alt for ham.”
I sit første ægteskab blev han dog stedfar til to piger, og han oplevede dermed familielivet på den måde. Senere fandt han kærligheden i Argentina, hvor han mødte Luciana Pedraza. Han har selv fortalt om det tilfældige møde: “Blomsterbutikken var lukket, så jeg gik ind i bageriet. Hvis blomsterbutikken havde været åben, havde jeg aldrig mødt hende.” De delte endda fødselsdag – og hun blev hans livsledsager gennem mere end to årtier.
Luciana Pedraza bekræftede dødsfaldet i et rørende opslag og skrev blandt andet: “I går sagde vi farvel til min elskede ægtemand, kære ven og en af vor tids største skuespillere.” Hun understregede samtidig, at han var omgivet af kærlighed, da han gik bort.

