Følg os her

True crime

Vidne nævner Madeleine McCann i Epstein-filer: Denne detalje vækker opsigt

Udgivet

d.

Files britain portugal germany children missing investigation fa
Foto: Carl De Souza/AFP/Ritzau Scanpix

Madeleine McCann bliver nu pludselig nævnt i de nye dokumenter i Jeffrey Epstein-sagen – og det har fået mange til at spærre øjnene op.

For midt i de enorme mængder af materiale, som amerikanske myndigheder har offentliggjort, ligger der en vidneforklaring, der beskriver en observation fra efteråret 2009. Her fortæller et vidne fra Storbritannien, at vedkommende så en lille pige, der “lignede Madeleine McCann”, gå sammen med en kvinde, som “lignede Ghislaine Maxwell”.

Madeleine McCann forsvandt som bekendt den 3. maj 2007 i den portugisiske ferieby Praia da Luz. Hun var kun tre år gammel, da hun forsvandt fra en ferielejlighed, mens hendes forældre spiste middag på en restaurant i nærheden. Sagen udviklede sig hurtigt til en af de mest omtalte forsvindingssager nogensinde, og trods årtiers efterforskning er hun aldrig blevet fundet.

Det nye spor, der nu bliver omtalt, findes i en enkelt vidneerklæring blandt millioner af sider. Dokumentet er dateret 7. juli 2020 og blev sendt til FBI’s National Threat Operations Center.

Sådan skriver Newsner.

LÆS OGSÅ  Madeleine McCanns søster sætter ord på mareridtet: "Det var ret uhyggeligt"

Vidnet forklarer, at personen i september 2009 kom gående bag en kvinde og en lille pige en stille søndag. Der var også en midaldrende mand i nærheden, men han gik længere fremme.

Da vidnet kom tættere på, blev vedkommende overbevist om, at pigen mindede om Madeleine McCann. I erklæringen beskrives det også, at pigen påfaldende nok holdt sin hånd over sit højre øje, mens de gik.

Og netop den detalje har fået ekstra opmærksomhed, fordi Madeleine McCann havde en sjælden øjenlidelse, colobom, som påvirkede hendes højre pupil. Hendes karakteristiske øje blev ofte nævnt i efterlysningerne.

'Lignede Ghislaine Maxwell'

Vidnet skriver, at personen i mange år ikke tænkte mere over oplevelsen, men at det ændrede sig, da der senere dukkede teorier op om, at Ghislaine Maxwell kunne være involveret i Madeleines forsvinden. Vidnet fortæller, at kvinden, der blev set, “lignede Ghislaine Maxwell”, og at observationen også blev anmeldt til politiet.

Samtidig har dokumenterne også pustet liv i en gammel sag fra 2009, hvor britiske medier beskrev en kvinde, der angiveligt var blevet set i Barcelona få dage efter Madeleines forsvinden. Kvinden blev dengang beskrevet som en “Victoria Beckham-lookalike”, og private efterforskere udarbejdede et e-fit-billede af hende.

Herunder kan du se billedet, som blev udarbejdet dengang og nu deles på sociale medier:

Det skal dog understreges, at ingen myndigheder har bekræftet en forbindelse mellem Madeleine McCann-sagen og Jeffrey Epstein eller Ghislaine Maxwell.

Tværtimod har både amerikanske og britiske myndigheder gjort det klart, at dokumenterne ikke i sig selv er bevis for noget. Det amerikanske justitsministerium har samtidig advaret om, at materialet kan indeholde oplysninger, som er falske eller fejlagtigt indsendt af offentligheden.

Dermed står vidneforklaringen tilbage som en enkeltstående beretning i et enormt dokumentmateriale – uden at den har ført til nye officielle efterforskningsskridt.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce