Følg os her

Kendte

Opfylder Inges sidste ønske: Sådan tager Flemming Østergaard afsked

Nu tager Flemming Østergaard den sidste afsked med Inge.

Udgivet

d.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det bliver en dag fyldt med følelser, når Flemming Østergaard i dag tager afsked med sin hustru gennem 60 år.

I Skovshoved Kirke samles familie og nærmeste for at sige farvel til Inge Østergaard – men én ting bliver anderledes, end man måske kunne forvente.

Flemming Østergaard kommer ikke til at holde en tale i kirken, når der tages afsked med Inge.

Det skriver SE & HØR.

LÆS OGSÅ  Flemming Østergaard kæmper sig tilbage: Klar til sidste farvel

Beslutningen er truffet efter et helt særligt ønske fra hans hustru, som han deler i programmet for ceremonien.

“Du skal ikke holde tale, Flemming, du vil blive for bevæget.”

I stedet bliver hendes egne ord en del af afskeden – og dermed også hans sidste hilsen.

“Men jeg ved allerede, hvad du vil sige. At du elsker mig, som jeg har elsket dig.”

Nåede diamantbryllup

Begravelsen finder sted kort tid efter, at Flemming Østergaard selv har været indlagt med en infektion. Der har derfor været tvivl om, hvorvidt han kunne deltage, men nu er han klar til at være med.

Inge Østergaard døde den 21. april efter flere års sygdom med Alzheimers. Hun og Flemming Østergaard nåede at fejre diamantbryllup og efterlader sig en stor familie.

Ceremonien kommer til at rumme både klassiske salmer og et mere personligt musikvalg, når Albertes “Lyse Nætter” afslutter højtideligheden.

Efterfølgende samles familie og gæster til mindesamvær ved Vedbæk Havn.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce