Politik
Trump gør det i 17 sekunder: Det Hvide Hus kommer med bizar forklaring
Ifølge Det Hvide Hus er der en naturlig forklaring.
Donald Trump er endnu en gang havnet i centrum for en opsigtsvækkende debat om sit helbred og energiniveau.
Flere videoer fra Det Ovale Værelse har de seneste dage fået kritikere til at spekulere i, om den amerikanske præsident faldt i søvn midt under offentlige arrangementer. Det Hvide Hus afviser dog kritikken og fastholder, at Trump blot blinkede.
Det skriver Daily Beast.
Forklaringen har allerede udløst hånlige reaktioner fra politiske modstandere. Den demokratiske kongresmand Ted Lieu delte blandt andet en video, hvor Trump havde øjnene lukket i længere tid.
"Kære @RapidResponse47: Det er godt nok et meeeeeeeget langt blink."
Ifølge flere medier havde Trump øjnene lukket i omkring 17 sekunder på optagelsen.
Det Hvide Hus har svaret, at præsidenten blot blinker.
Det Hvide Hus ønskede ikke at kommentere yderligere på videoerne, men kommunikationsdirektør Steven Cheung gik til gengæld hårdt til angreb på Ted Lieu efter kritikken.
Er slet utallige gange
Episoden er langt fra den første af sin slags. I løbet af de seneste måneder har Trump flere gange været genstand for spekulationer om træthed under offentlige møder og arrangementer.
Trump selv har tidligere afvist beskyldningerne om, at han skulle falde i søvn offentligt. I et interview med The Wall Street Journal forklarede han, at han nogle gange blot lukker øjnene kortvarigt.
"Det er meget afslappende for mig."
Præsidenten har samtidig gjort det klart, at billeder og videoer ofte kan fange ham midt i et blink, hvilket ifølge ham giver et misvisende indtryk.
"Nogle gange tager de et billede af mig, mens jeg blinker, blinker – og så fanger de mig midt i blinket," lyder det fra ham.
Samtidig peger flere amerikanske medier på, at Trump generelt sover meget lidt. Daily Beast har blandt andet tidligere beskrevet, hvordan hans natlige aktivitet på sociale medier og meget tidlige morgener efter sigende betyder, at han sjældent får en fuld nats søvn.
CNN-journalisten Kaitlan Collins har også tidligere fortalt, at Trump næsten aldrig sover på sine udenlandsrejser og ofte holder både sig selv og medarbejderne vågne ombord på Air Force One.
"Han sover ikke på de ture," lød det fra Collins i en podcast sidste år.
