Følg os her

Kendte

René Dif i problemer: Får alvorligt rap over nallerne

AQUA-stjernen er nu havnet i problemer.

Udgivet

d.

Foto: Angel Marchini/SIPA/Ritzau Scanpix

René Dif kan se tilbage på et år med massiv fremgang i økonomien, men succesen bliver samtidig overskygget af alvorlig kritik i det nye regnskab.

Aqua-stjernens selskab Dif Holding har nemlig fået en bemærkning fra revisoren, som vurderer, at reglerne på flere områder ikke er blevet overholdt.

I revisionspåtegningen fremgår det blandt andet, at selskabet har ydet et lån til en ejer, hvilket ifølge revisoren strider mod selskabsloven.

Det skriver SE & HØR.

LÆS OGSÅ  Ellen DeGeneres med chokerende afsløring: Hårdt ramt af flere diagnoser

"Selskabet har i strid med selskabslovens §210 ydet et lån til en af selskabets kapitalejere, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar."

Retter hård kritik

Samtidig kritiseres selskabet også for ikke at have overholdt reglerne om indbetaling af kildeskat.

"Selskabet har i forbindelse med udbetalingen ikke overholdt skattelovgivningen, og ledelsen kan ifalde ansvar herfor."

Regnskabet viser, at selskabet har et tilgodehavende hos ledelsen på lidt over 352.000 kroner.

Kritikken kommer dog på et tidspunkt, hvor økonomien ellers går markant bedre for den 58-årige musiker. Selskabet har i løbet af det seneste år løftet indtjeningen til mere end fire millioner kroner, hvilket er en stor fremgang sammenlignet med tidligere år.

Derudover er der udbetalt millionlønninger i selskabet, som har to ansatte, ligesom der også er afsat et millionudbytte til René Dif.

Den populære Aqua-sanger blev gift med Linnet Jo i 2022 efter flere års forhold, og siden brylluppet har han taget hendes efternavn og hedder i dag René Jo Dif.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce