De kongelige
Ghita Nørby lod ikke fejlen fare: Rettede Nikolaj Stokholm på stedet
Ghita Nørby lod ikke fejlen gå ubemærket hen.
Nikolaj Stokholm får i sit nye TV 2-program mulighed for at møde flere af de mennesker, som arbejdede tæt sammen med den legendariske Dirch Passer.
I programmet Stokholm – godt gammeldags sjov følger seerne komikeren frem mod hans nye onemanshow, men udsendelsen kredser også om hans store fascination af dansk revy- og komediehistorie.
Her spiller Dirch Passer en helt særlig rolle for Nikolaj Stokholm, som ser den folkekære skuespiller som en vigtig inspiration for sin egen humor.
Derfor har han inviteret flere af Dirch Passers tidligere kolleger til samtaler om den afdøde komiker. Blandt dem er Ghita Nørby, som gennem årene medvirkede i en lang række film sammen med Dirch Passer.
Rettede ham med det samme
Under deres samtale taler de blandt andet om arbejdslivet med den folkekære stjerne og om den betydning, han har haft for dansk underholdning.
Men undervejs opstår også et øjeblik, som får både Ghita Nørby og Nikolaj Stokholm til at bryde ud i latter.
Komikeren kommer nemlig til at bruge et udtryk forkert, hvorefter Ghita Nørby straks retter ham.
"Notam," lyder det kort fra skuespilleren, da hun korrigerer hans formulering.
Nikolaj Stokholm tager rettelsen med humor og joker efterfølgende med, at fejlen helst må klippes ud af programmet.
"Det klipper vi lige ud, og så siger jeg det rigtigt. Så sige jeg lige notam, fordi det skal vi ikke have," lyder det fra Nikolaj Stokholm.
Ghita Nørby og Dirch Passer nåede gennem årene at spille sammen i en række populære danske filmklassikere, blandt andet "Baronessen fra benzintanken" og "Flådens friske fyre".
Stokholm – godt gammeldags sjov kan streames på TV 2 Play.

