De kongelige
Stor usikkerhed om dronning Margrethe før vigtig dag
Dronning Margrethes helbred skaber nu stor usikkerhed.
Der bliver nu spekuleret intenst på, om dronning Margrethe kan være med til at fejre kong Frederiks fødselsdag efter den seneste indlæggelse og operation.
Mange danskere blev bekymrede, da Kongehuset i sidste uge meddelte, at den 86 årige dronning var blevet indlagt med hjertekramper på Rigshospitalet.
Kort tid efter kom meldingen om, at dronning Margrethe havde fået foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre, og selvom operationen gik godt, har hun fortsat brug for ro.
Nu har Kongehuset også bekræftet, at dronningen ikke deltager i arrangementet på Pantomimeteatret lørdag den 23. maj.
Det har samtidig fået mange til at stille spørgsmålet, om hun også må melde afbud til en anden vigtig begivenhed få dage senere.
Stor dag nærmer sig for kong Frederik
Tirsdag den 26. maj fylder kong Frederik 58 år, og traditionen tro plejer Kongefamilien at vise sig på balkonen på Amalienborg foran de mange fremmødte danskere.
Dronning Margrethe har de seneste år været med til fejringen, hvor hun har stået sammen med resten af familien på balkonen.
Men i år er situationen mere usikker end normalt.
Hvis dronningen skal deltage, kræver det blandt andet, at hun tager turen fra Fredensborg til Amalienborg, og lige nu er det uklart, om hendes helbred tillader det.
Kongehuset har endnu ikke meldt noget officielt ud om hendes deltagelse, og derfor må danskerne vente lidt endnu på svaret om, hvorvidt dronning Margrethe dukker op til sønnens store dag.

