Følg os her

De kongelige

Royal Run skaber ændringer i trafikken: Det betyder det for dig

Udgivet

d.

H.M. Kongen. Foto: Lars Møller, Royal Run

Trafikanter skal forberede sig på lidt ekstra rejsetid hen over Den Nye Lillebæltsbro mandag den 25. maj, hvor Den Gamle Lillebæltsbro spærres for biltrafik på grund af Royal Run i Middelfart. I de øvrige løbsbyer forventes løbet også at give ekstra trafik på vejene.

Mandag den 25. maj bliver der afholdt Royal Run i Ringkøbing, Randers, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg, og det giver ekstra trafik flere steder i landet. I alle byer vil der være lokale spærringer op til og under løbet. 

Sådan oplyses det i en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet.

LÆS OGSÅ  Marius Borg Høiby: Retssagen indledes med afgrænset fokus

I Middelfart vil det især kunne mærkes omkring Lillebælt, hvor Den Gamle Lillebæltsbro bliver spærret for biltrafik. Det betyder tættere trafik og længere rejsetid på Den Nye Lillebæltsbro og på de omkringliggende veje fra mandag formiddag til sidst på eftermiddagen. 

Den Gamle Lillebæltsbro vil være spærret mellem klokken 12.00 og 14.15. Broen vil dog stadig være åben for cyklister og fodgængere, mens bilister i stedet må benytte Den Nye Lillebæltsbro. Vejdirektoratet forventer derfor lidt længere rejsetid på Den Nye Lillebæltsbro i denne periode.

Vejdirektoratet opfordrer både deltagere i Royal Run og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til deres rejse og følge Vejdirektoratets trafikråd.

Gode råd til trafikanter

For deltagere i Royal Run

  • Kører du i bil, så kør i god tid, da trafikken vil være påvirket. Husk at orientere dig om parkeringsmulighederne og gåafstanden til startlinjen og bymidten.
  • Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk
  • Hold dig orienteret, og lyt til DR P4 Trafik, mens du kører. 

For øvrige trafikanter

  • Forvent kødannelser i området omkring Den Nye Lillebæltsbro, og sæt ekstra tid af til turen. Trafikken vil være påvirket mellem klokken 10.00 og 17.00. 
  • Den Gamle Lillebæltsbro er spærret mellem klokken 12.00 og 14.15. 
  • Fællesstien på Den Gamle Lillebæltsbro er åben for fodgængere og cyklister. 
  • Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk
  • Hold dig orienteret, og lyt til DR P4 Trafik, mens du kører. 

For rejsende med kollektiv trafik

  • Vær opmærksom på, at der ikke kører busser i området den 25. maj. 
  • Tjek din rute på Rejseplanen. 

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.    

Læs mere på Trafikinfo.dk 

Læs mere om Royal Run

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce