Følg os her

De kongelige

Stor aften for kong Frederik: Stod for særlig overrækkelse

Kong Frederik stod for den særlige overrækkelse.

Udgivet

d.

Foto: Steen Evald, Kongehuset ©

Der blev onsdag aften sat fokus på nogle af verdens dygtigste hjerneforskere, da kong Frederik stod for en helt særlig prisuddeling.

Kong Frederik overrakte nemlig den prestigefyldte forskningspris The Brain Prize 2026 til to internationale topforskere under en officiel ceremoni.

Prisen gik til professor David Ginty fra Harvard Medical School i USA og professor Patrik Ernfors fra Karolinska Institutet i Sverige.

LÆS OGSÅ  Kongelig hofleverandør i opsigtvækkende sag: Nu reagerer kongehuset

De to forskere blev hædret for deres arbejde med at forstå, hvordan nervesystemet registrerer berøring og smerte.

Overrakte hæderspris

I et opslag på Kongehusets Instagram bliver det fremhævet, at "Verdens største pris inden for hjerneforskning er siden 2011 blevet tildelt 51 forskere fra 11 forskellige lande."

Onsdag blev listen altså udvidet med endnu to navne.

The Brain Prize uddeles af Lundbeckfonden, som hvert år støtter forskning inden for sundhedsvidenskab med særligt fokus på hjernen.

Fonden uddeler årligt omkring 500 millioner kroner til forskning på området.

Prisuddelingen samlede forskere og særligt inviterede gæster til en aften med fokus på banebrydende forskning og nye opdagelser inden for hjernen og nervesystemet.

Kong Frederik har ved flere lejligheder vist stor interesse for både forskning og videnskab, og han stod selv for overrækkelsen af den internationale hæderspris.

Herunder kan du se hele opslaget fra Kongehuset:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce