De kongelige
Dansk brudepar kan få uventet kongeligt besøg til sommer
Bryllupsfesten kan pludselig udvikle sig til et minde for livet.
Kong Frederik og dronning Mary kommer nu helt tæt på et bryllup under årets sommertogt, og det kan ende med at blive en dag, brudeparret aldrig glemmer.
Når kong Frederik og dronning Mary den 4. juni besøger Holbæk under årets sommertogt, venter der dem et program fyldt med officielle aktiviteter og festlige oplevelser.
Men ét særligt stop har allerede fået mange til at spærre øjnene op.
Under besøget i Oplevelsescenter Nyvang skal kongeparret nemlig forbi et forsamlingshus, hvor der samtidig bliver holdt bryllupsfest.
Det betyder, at et dansk brudepar pludselig kan få kongeligt selskab midt på deres store dag.
Om kong Frederik og dronning Mary vælger at kigge indenfor til festen, er endnu ikke meldt ud.
Men bare tanken om, at kongeparret kommer forbi, har allerede skabt stor opmærksomhed.
For de nygifte og gæsterne kan det ende med at blive et bryllup ud over det helt sædvanlige.
Det skriver Billed Bladet
Stor festdag i Holbæk
Kongeparrets besøg i Holbæk bliver en del af det traditionsrige sommertogt, hvor kong Frederik og dronning Mary besøger forskellige danske byer.
Programmet byder blandt andet på karetkørsel gennem byen, officielle besøg og frokost på Hørby Færgekro.
Men det er især den potentielle bryllupsoverraskelse, der nu får mange royale fans til at reagere.
Et møde med kongeparret er for de fleste noget helt særligt, og for dette brudepar kan festen pludselig udvikle sig til et minde for livet.

