Kendte
Da det hele eksploderede: Nu bryder Fuhlendorff tavsheden om sms til Jonatan Spang
Da sagen om Jonatan Spang rullede sidste år, valgte Christian Fuhlendorff at sende en besked til sin kollega.
Det fortæller han nu i podcasten Hva så?!, hvor han for første gang sætter ord på den kontakt, der var mellem de to komikere midt i sagen.
Fuhlendorff forklarer, at han faktisk havde hørt rygter om sagen, inden den blev offentlig kendt. En bekendt ringede til ham og fortalte, hvad der blev talt om.
"Og så kan jeg huske, at min første tanke var ... Jeg tror også, jeg sagde det til ham. Altså, problemet er, at han ville ikke være den sidste, jeg gættede på."
"Det bliver ikke sjovt"
Da historien kort efter ramte medierne, besluttede Fuhlendorff sig for at skrive til Spang.
De to har aldrig været nære venner, men de har kendt til hinanden gennem mange år i den danske comedybranche.
I podcasten afslører Fuhlendorff også, hvad der stod i beskeden.
"Prøv at hør, det, der sker nu... jeg kunne ikke selv tænke mig at opleve det, og jeg tror ikke, det bliver sjovt".
Sagen endte med at koste Jonatan Spang jobbet som vært på DR-programmet "Tæt på sandheden". Efterfølgende kom det frem, at fyringen var knyttet til anklager om grooming og et forhold til en 15-årig pige i 2009.
Spang har siden erkendt, at han havde et kortvarigt intimt forhold til den mindreårige.
Ifølge Fuhlendorff kom der også et svar tilbage. Hvad Jonatan Spang skrev, ønsker han ikke at fortælle, men han siger, at beskeden var kort.

