Efter renovering for tre milliarder: Nu vil kong Charles ikke flytte ind

Det britiske kongehus tager nu et højst usædvanligt skridt. Efter en astronomisk istandsættelse fravælger kong Charles og dronning Camilla det traditionsrige Buckingham Palace som deres private hjem. Bag beslutningen gemmer sig et ønske om større folkelighed – og en strategisk flugt fra en pinlig familieskandale.

Buckingham Palace har i næsten to århundreder dannet rammen om det britiske monarkis intime privatliv, men nu brydes den stolte tradition. Når den omfattende og ti år lange renovering af det gigantiske slot næste år står helt færdig, bliver det nemlig uden en royal beboer i de private gemakker. Prisen for den kolossale ansigtsløftning har ellers rundet svimlende 369 millioner pund, men kong Charles III har i sinde at lade offentligheden få langt mere adgang til de historiske sale.

Det skriver NPR.

Kongeparret har i stedet valgt at slå permanent rod i det nærliggende Clarence House, som har været Charles' foretrukne London-base i mange år. Det betyder dog ikke, at det berømte slot med de 775 værelser bliver lagt helt øde hen. Slottet skal fortsat fungere som monarkiets administrative og ceremonielle hjerte, hvor kongeparret vil passe deres daglige arbejde. James Chalmers, der styrer kongens finanser, slår fast:

"Det er og vil forblive monarkiets hovedkvarter, kronjuvelen blandt vores nationale bygninger,"

En desperat flugt fra mørke skandaler

Den opsigtsvækkende beslutning bunder i en nøje gennemtænkt strategi om at modernisere det britiske kongehus og bevise, at den 1.000 år gamle institution kan tilpasse sig den moderne verden. Paladset, der siden dronning Victorias tid har budt briterne hen foran den ikoniske balkon ved både bryllupper, krigsafslutninger og historiske mærkedage, åbnes nu op for endnu flere af de omkring 700.000 årlige gæster gennem udvidede arrangementer og rundvisninger.

Men der er også en dybere, mere alvorlig årsag til den pludselige åbenhed. Det britiske kongehus kæmper nemlig en brav kamp for at ændre dagsordenen efter måneders pinlige overskrifter om prins Andrews tætte forbindelser til den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein. Sagen om den vanærede prins, der i dag er kendt under navnet Andrew Mountbatten-Windsor, har kastet lange, mørke skygger over kongens reformønsker.

Eksperter følger spændt med i, hvad de tomme royale lokaler fremover skal rumme, og forfatteren Ed Owens lægger ikke skjul på sine forventninger til fremtiden:

"Jeg håber på en slags anden akt i kølvandet på denne beslutning," udtaler han og tilføjer: "Jeg venter på at se, om der kommer et mere radikalt forslag til, hvad Buckingham Palace skal bruges til i fremtiden."

Historisk træk

Som et direkte led i den nye, gennemsigtige stil valgte kong Charles ved samme lejlighed at gøre noget, som ingen britisk monark nogensinde har gjort før ham: Han lagde sine personlige skatteforhold helt åbent frem for offentligheden. Selvom kongens økonomi reelt er en privat sag, valgte han frivilligt at give afkald på sit privatliv for at afsløre, at han i det seneste skatteår har betalt hele 12,9 millioner pund i indkomst- og kapitalgevinstskat, hvilket er en stigning fra 11,7 millioner pund året før. Pengene stammer primært fra hans privatejendomme Balmoral i Skotland og Sandringham i England.

Også tronfølgeren, prins William, fulgte sin fars eksempel og fremviste sine skatteoplysninger, som bød på en skatteindbetaling på 7,76 millioner pund mod 8,34 millioner pund året før.

Denne hidtil usete økonomiske åbenhed skal tjene som et effektivt værn mod yderligere kritik og skabe en gigantisk distance til prins Andrew. Konstitutionel ekspert Craig Prescott påpeger den strategiske genistreg i tabet af det royale privatliv:

"Hvis de være så åbne og gennemsigtige som muligt, bliver kontrasten til Andrew Mountbatten-Windsor så meget desto større," lyder hans vurdering af kongehusets nye, folkelige kurs.