Følg os her

Kendte

Vælter sig i penge: Så meget tjener Frank Hvam

Millionerne ruller ind hos Frank Hvam!

Udgivet

d.

Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix

Selvom der har været lidt stille fra komikeren på standup-scenen de seneste år, behøver han ikke kigge bekymret på sin netbank. Et nyt regnskab afslører, at der stadig er masser af guld i komikerens forretning.

Det er efterhånden et stykke tid siden, publikum for alvor har kunnet opleve Frank Hvam folde sig ud mutters alene på de skrå brædder. Men mens fans af den populære Klovn-skaber må væbne sig med tålmodighed frem mod foråret 2027, hvor han endelig drager på turné med sit nye onemanshow 'Et smukt styrt', kører hans privatøkonomi i højeste gear.

Et dugfriskt regnskab for 2025 fra komikerens anpartsselskab, Kvabs ApS, viser nemlig, at millionerne stadig ruller ind i en lind strøm.

Det skriver Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ  Sæt kryds: Denne dag vender Klovn tilbage med en spritny sæson

Det mest iøjnefaldende i årets regnskab er en klækkelig bonus, som hovedpersonen har valgt at trække ud til sig selv. Hele 1.815.000 kroner er der nemlig tikket ind som et ekstraordinært udbytte.

Kæmpe egenkapital

På trods af at Frank Hvam har forkælet sig selv med den store udbetaling, lider selskabet ingen nød. Tværtimod står anpartsselskabet utrolig stærkt og kan bryste sig af en egenkapital på lidt over fem millioner kroner.

Kigger man på bundlinjen, er der ifølge Ekstra Bladet, som først omtalte regnskabet, tale om et lille dyk sammenlignet med året før.

I 2025 landede bruttofortjenesten på flotte 3.214.264 kroner mod lidt over 3,6 millioner i 2024. Når skattefar har fået sit, og lønnen til selskabets blot to medarbejdere er betalt, lyder årets resultat på knap 1,94 millioner kroner. Året før lå dette tal på 2,1 millioner.

Det er dog ikke kun selskabet Kvabs ApS, der sikrer salt til ægget hos den snart turnerende komiker. Han er nemlig også medejer af det kendte Bremen Teater i hjertet af København sammen med blandt andre sangeren Simon Kvamm – en forretning, der ifølge regnskaberne også kaster gode resultater af sig.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce