De kongelige
Mette-Marit og Haakon tvunget til at træffe trist valg: Årsagen er hjerteskærende
Mette-Marit og Haakon har måtte tage en hjerteskærende beslutning.
Det skulle have været en storslået fejring af kærligheden, men i stedet hænger mørke skyer tungt over det norske kongehus. Norges populære kronprinsepar, Haakon og Mette-Marit, må nu træffe en hjerteskærende beslutning på deres ellers så lykkelige sølvbryllupsdag.
Når parret den 25. august kan se tilbage på et kvart århundrede som mand og kone, bliver det nemlig helt uden den store pomp og pragt, vi ellers er vant til at se fra de royale rækker. Det store sølvbryllup bliver i stedet reduceret til en stilfærdig komsammen i skyggen af sygdom og krise.
Årsagen til det aflyste sølvbryllup er dybt alvorlig. Kronprinsesse Mette-Marits svækkede helbred tillader simpelthen ikke en storstilet fest. I stedet trækker parret sig tilbage og markerer den store dag i dyb fortrolighed bag slottets tykke mure, kun omgivet af den allernærmeste familie.
Det oplyser slottets senior kommunikationsrådgiver, Simen Løvberg Sund, ifølge det norske SE og HØR. Selvom dagen nu holdes privat, drømmer kronprinseparret dog om at tage revanche og fejre kærligheden ordentligt på et senere tidspunkt, når der igen er overskud på helbredskontoen.
Hård kamp efter transplantation
Bag aflysningen ligger et voldsomt og opslidende forløb, der i månedsvis har holdt nordmændene i åndeløs spænding. Tidligere på sommeren kom det frem, at Mette-Marit stod på venteliste til nye lunger.
Den 17. juni indløb den forløsende nyhed endelig om, at en lungetransplantation var veloverstået. Men en sådan operation trækker tænder ud, og den stærke kronprinsesse står nu midt i en langvarig genoptræning, der kommer til at strække sig over mange måneder.
Som om bekymringerne for Mette-Marit ikke var nok, er kongefamilien ramt af endnu et voldsomt slag. Norges elskede 89-årige monark, kong Harald, blev indlagt i midten af august. Forud for indlæggelsen har kongen været i skrap behandling for blodsygdommen hæmolytisk anæmi, som har givet ham alvorlige, behandlingskrævende væskeophobninger i kroppen.
Hen over weekenden tog situationen desværre en uheldig drejning, da hans tilstand forværredes. Selvom kongen aktuelt meldes stabil og tager imod medicinen, lægger eksperter tæt på kongehuset ikke skjul på, at situationen på hospitalet er yderst alvorlig.
Du kan læse mere om kong Haralds indlæggelse HER.

