Følg os her

Kendte

Rørende fortælling fra Melvin: Sådan reddede mor hans liv i sidste øjeblik

Nu fortæller Melvin om den nat, hvor hans mor i sidste øjeblik reddede hans liv.

Udgivet

d.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ekstra Bladet/Ritzau Scanpix

Carolyne Kaddu Rasmussen er ikke bare mor til en af Danmarks mest populære tv-stjerner. Hun er rent faktisk også grunden til, at Melvin Kakooza overhovedet er i live i dag.

I et nyt afsnit af Radio 100-podcasten '100% komiker' fortæller den 34-årige komiker nu nærmere om den skæbnesvangre nat i 2021, hvor han var døden nær.

Melvin Kakooza lå indlagt efter en større operation for en hjernetumor, men lægerne var ikke klar over, at indgrebet havde ødelagt hans evne til at synke. Da han drak lidt vand, røg det direkte ned i lungerne og udløste et voldsomt hjertestop.

Det skriver Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ  Ed Sheeran åbner op om hustruens kræftforløb: Taler om den mørke tid

At det ikke endte med en tragedie, skyldes en helt utrolig tilfældighed. Lige netop den aften havde hans mor nemlig fået lov til at sove på selve hospitalsstuen i stedet for på patienthotellet.

Havde slukket alarmerne

For at give Melvin ro, havde sygeplejerskerne slukket de overvågningsalarmer, der var koblet til ham. Hvis han havde ligget alene på stuen, var han med andre ord ikke blevet fundet før næste morgen.

Men midt om natten vågnede Carolyne. Noget føltes forkert, og som uddannet sygeplejerske slog hendes instinkter hurtigt til.

"Min mor siger, at der var 'et eller andet', der vækkede hende om natten. Hun ved ikke hvad. Hun er jo sygeplejerske, så hun gik op for at prøve at ruske i mig, og jeg reagerede ikke. Så trykkede hun alarm, og det var dér, jeg havde haft hjertestop. Jeg får stadig gåsehud, når jeg snakker om det," lyder det fra Melvin Kakooza.

Mens natten udspillede sig som et sandt mareridt for hans chokerede familie, var virkeligheden en helt anden for hovedpersonen. Imens lægerne kæmpede for hans liv, befandt han sig nemlig i det, han selv kalder for 'verdens bedste drøm'. Her nød han en hyggelig dag i Kongens Have med alle sine nærmeste.

Da han endelig slog øjnene op igen, anede han derfor intet om dramatikken. Faktisk blev han nærmest irriteret over at blive vækket, og han forstod overhovedet ikke, hvorfor familien stod og græd ved sengekanten.

I dag har nærdødsoplevelse gjort, at den populære tv-vært har fået et langt mere roligt forhold til døden.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce