Film / TV
Rasmus Tantholdts store nyhed: Tager seerne med helt tæt på
Nu deler Rasmus Tantholdt en stor nyhed!
Det er de færreste af os, der ikke kender Rasmus Tantholdt som manden, der står midt i kaosset og rapporterer hjem fra alverdens brændpunkter. Men nu skifter den kendte TV 2-korrespondent for en stund den vante rolle ud.
Søndag den 11. oktober slog han nemlig dørene op for et helt nyt format, der har fået titlen "Krigszonen".
Det er på det sociale medie Instagram, at sløret netop er blevet løftet for udsendelserne, som udkommer i et fleksibelt format – man kan nemlig helt selv vælge, om man foretrækker at se eller bare lytte med via TV 2 Play og kanalens nyhedsapp.
Går helt tæt på
I samme ombæring er der sat lidt flere ord på, hvad vi egentlig kan forvente at få ud af projektet, når den garvede journalist tager seerne med bag facaden.
"Med korrespondent Rasmus Tantholdt i spidsen går ‘Krigszonen’ hver uge helt tæt på krig - både de store linjer og de små detaljer - og viser nogle af de klip, der sjældent finder vej til nyhedsudsendelserne på TV 2," lyder det fra Rasmus Tantholdt
Selvom det er tilværelsen i felten med skudsikker vest, der i årevis har defineret hans karriere, bevæger han sig faktisk ikke ud på fuldstændig dybt vand. Hvis vi spoler tiden et enkelt år tilbage, indtog han nemlig også værtsstolen, da han styrede slagets gang i programmet "De største øjeblikke" på samme tv-station.
Du kan se hele opslaget herunder:

