Phillip Faber kæmper under overfladen: Overvejer at kaste håndklædet i ringen

Udadtil kender de fleste danskere ham som den evigt smilende og karismatiske skikkelse, der på fornemmeste vis samlede hele nationen om fællessang.

Men bag det selvsikre ydre kæmper Phillip Faber lige nu en opslidende indre kamp, der i yderste konsekvens kan få ham til at trække sig helt fra dirigentpulten.

I DR-programmet "Det sidste måltid" åbner den folkekære musiker op over for værten Lærke Kløvedal og deler en yderst sårbar sandhed. Her fortæller han åbenhjertigt, at han går med alvorlige overvejelser om at vinke farvel til livet som professionel orkesterdirigent, fordi han simpelthen tvivler på sine egne evner.

Det er særligt under prøverne med landets ypperste symfoniorkestre, at den nagende usikkerhed for alvor melder sig.

Ramt af frygten for ikke at slå til

Her bliver han ramt af en frygt for ikke at slå til over for de dygtige musikere. Det er en ubehagelig følelse, som ifølge hovedpersonen selv har plaget ham de seneste halvtreds gange, han har stået foran et orkester.

Selvom han bemærker det paradoksale i, at selve koncerterne næsten altid ender med at forløbe over al forventning, så har præstationsangsten alligevel fået et voldsomt greb i ham. Det har nu fået ham til at tage en drastisk beslutning.

"Jeg sagde til mig selv her den anden dag, da jeg lige var gået ned fra scenen, at nu sætter jeg en dato ude i fremtiden," siger Phillip Faber.

Vil mærke efter

Han forklarer videre, at når denne fastsatte dag i kalenderen oprinder, vil han mærke grundigt efter i maven. Hvis den tunge tvivl ikke er lettet til den tid, er han klar til at trække stikket og melde sig helt ud af faget.

På spørgsmålet om, hvorvidt han ligefrem er bange for orkestret, medgiver han, at det til tider godt kan føles sådan. Alligevel klynger han sig til et spinkelt håb fra fortiden.

Han har nemlig tidligere stået i en fuldstændig identisk krise i sit arbejde med kor.

Her oplevede han pludselig en skelsættende dag, hvor han brød igennem muren af usikkerhed og fandt modet til at stole på sig selv – et vendepunkt, der fungerede fantastisk, og som han nu drømmer om vil indtræffe endnu en gang.