Altomkendte
Både kong Frederik og Emmanuel Macron bemærkede det: Nu italesætter Ulla Terkelsen det

Det var en helt særlig oplevelse for Ulla Terkelsen at opleve statsbanket.
Mandag aften var der dækket op til et af de mest eksklusive selskaber, da Élysée-palæet i Paris lagde hus til et storslået statsbanket.
Blandt de prominente gæster var den garvede TV 2-korrespondent Ulla Terkelsen, som fik en oplevelse, der tog hende en smule på sengen.
For mens hun selvfølgelig forventede et elegant arrangement, hvor hun ville hilse på både Danmarks kongepar og det franske præsidentpar, var det en lille, men uventet detalje, der gjorde aftenen helt særlig for hende.
Sådan skriver BILLED-BLADET.
Havde gjort sit forarbejde
Ulla Terkelsen, der havde æren af at sidde ved hovedbordet, fik mulighed for at veksle ord med både præsident Emmanuel Macron og kong Frederik.
Under samtalen nævnte kongen i forbifarten, at Ulla Terkelsen bor i Cannes. En detalje, hun troede ville forsvinde i mængden af de mange højtstående gæster og de utallige samtaler, som en aften i det parisiske palads uden tvivl bød på.
Ikke den eneste der bemærkede det
Men præsident Macron viste sig at have en bemærkelsesværdig hukommelse. Flere timer senere, da gæsterne var på vej hjem, opsøgte han nemlig Ulla Terkelsen for at sige farvel – og gentog, at han huskede, hun boede i Cannes.
"Det kunne præsident Macron huske. Det var ret sjovt," fortæller hun grinende til TV 2 og tilføjer, at aftenen helt klart ryger op i toppen af hendes mange store oplevelser.
Hun beskriver statsbanketten som en aften, der på hendes personlige oplevelsesskala placerer sig ”tusindmillioner oppe i stjernerne”.