Flemming Østergaard slår det helt fast efter tabet af Inge: Kommer ikke til at ske

I foråret måtte den 82-årige erhvervsmand sige et smerteligt farvel til sit livs udkårne gennem 66 år. Nu sætter han rørende ord på sorgen, ensomheden og muligheden for at lukke en ny kvinde ind i sit hjerte.

Den tidligere Parken-boss, Flemming Østergaard, kender om nogen til den ubærlige smerte, det er at miste sin livsledsager. I april måtte han tage den tungeste afsked, da hans elskede hustru, Inge, sov stille ind. Bagud lå fem års opslidende og nådesløs kamp mod Alzheimers sygdom – et forløb, hvor Flemming kæmpede som en løve for at sikre sin kone en værdig afsked med livet.

De to nåede akkurat at fejre deres diamantbryllup efter hele 60 års ægteskab, og igennem hele den svære sygdomstid sad Flemming trofast ved Inges side. Men nu, hvor hverdagen har meldt sig i det tomme hus, lægger den 82-årige forretningsmand ikke skjul på, at han indimellem mærker en dyb og rungende ensomhed.

Det fortæller han åbenhjertigt i den populære podcast 112 for knuste hjerter. Men selvom savnet fylder, er der intet, der tyder på, at Flemming kommer til at finde en ny at dele livet med.

Da værten i podcasten spørger ham direkte, om der er kommet en ny kæreste ind i billedet i hans nye tilværelse, er svaret ikke til at tage fejl af.

"Nej, og det får jeg heller ikke," lyder det prompte fra Flemming Østergaard.

Der flytter aldrig en ny ind

Han understreger, at afvisningen af et nyt parforhold slet ikke skyldes, at han ikke har overskuddet til at være social eller byde en kvinde ud. Det handler derimod helt grundlæggende om, at han simpelthen ikke bærer lysten i sig til at dele hverdagen med en anden end sin Inge.

"Det har jeg ikke lyst til. Det er ikke lige med, at jeg ikke kan date, eller at jeg ikke kan gå ud og spise en god middag, eller noget andet. Men Schweiz bliver et lavland den dag, der flytter en dame ind hos mig," fastslår Flemming Østergaard med sin velkendte, kontante facon.

Man kunne let fristes til at tro, at den livslange hengivenhed og beslutningen om at forblive alene, bunder i et storslået løfte til hans afdøde hustru. Men den erfarne erhvervsmand, der nåede at danne par med Inge i utrolige 66 år, gør det hurtigt klart, at der ikke er tale om en dramatisk, romantisk gestus.

Tværtimod, afslører han, ville der fra Inges side have været fuld opbakning til at invitere kærligheden indenfor igen.

"Nej, ikke noget med det der. Inge ville bestemt, hvis jeg fandt en anden kvinde, der flyttede ind - det ville hun til hver en tid billige," siger Flemming Østergaard.

Dermed lader han det stå tindrende klart, at beslutningen udelukkende er hans egen. Kærlighedskapitlet er skrevet endegyldigt færdigt, og han nyder nu i stedet minderne fra et livslangt eventyr med sit livs store, og eneste, kærlighed.