Altomkendte
Det så du ikke i ‘Løvens Hule’: Skete fire gange

Nu sætter de to iværksættere ord på.
I ‘Løvens Hule‘ ser vi iværksætterne træde ind foran de hårde paneldeltagere med håbet om at få den investering, der kan bringe deres virksomhed til nye højder.
En af de deltagende virksomheder, El Recycling, fik stor opmærksomhed, da de to iværksættere, Michael Hesselund og Casper Roensbech, præsenterede deres forretning inden for genbrug og genanvendelse af elektronik.
Virksomheden vakte så stor interesse blandt løverne, at hele fire investorer afgav bud.
De fire bud satte nemlig de to iværksættere i en svær situation, da de skulle vælge den rette partner.
Oprindeligt havde de sat prisen på 1 million kroner for 5 % af virksomheden, men efter en intens budkrig valgte de til sidst at acceptere et tilbud fra Tahir Siddique, som fik 7,5 % af virksomheden for samme beløb.
“Det var ikke noget, vi havde forventet. Vi var meget taknemmelige og ydmyge,” fortæller Casper Roensbech om den beslutning, der blev taget under intens pres.
Men som det fremstår på tv, var det langt fra en simpel beslutning.
“Vi synes, at det var lidt svært. De viser det jo to gange, men det var nok nærmere fire gange,” afslører Casper Roensbech og afslører, at beslutningsprocessen faktisk tog længere tid, end hvad der blev vist i programmet.
Siden optagelserne har El Recycling oplevet markant vækst. Virksomheden er vokset fra 50 til mere end 70 ansatte på kun et halvt år og har udvidet sine faciliteter med en nabobygning, hvilket har givet dem hele 4000 kvadratmeter at arbejde på.
Du kan følge El Recyclings rejse og se hele deres pitch i ‘Løvens Hule’ på DR1 og DRTV.
Alt for mange danskere betaler for meget for deres bilforsikring – er du en af dem? Klik her for at se, om Find Forsikring kan hjælpe dig med at få et bedre tilbud. (Reklamelink)