Følg os her

Altomkendte

Dronning Margrethes helbred: Det har hun fejlet gennem tiden

Udgivet

d.

Dronning Margrethe
Foto: Kongehuset ©

Selv en dronning er ikke usårlig – gennem årene har Margrethe måttet kæmpe med flere ting.

Selvom Dronning Margrethe altid har været kendt for sin værdige optræden og ukuelige energi, har Danmarks tidligere regent i årenes løb været igennem en lang række helbredsmæssige udfordringer.

Med alderen er listen kun blevet længere – og sygehusbesøg hyppigere.

LÆS OGSÅ  LIGE NU: Dronning Margrethe indlagt på Rigshospitalet

Sådan skriver Ekstra Bladet.

Allerede tilbage i 1992 begyndte problemerne for alvor, da dronningen i en alder af 52 måtte opereres i venstre knæ på grund af slidgigt.

Året efter var det højre knæ, der meldte sig med smerter – denne gang på grund af menisken. I 1994 blev hun opereret for kræft i livmoderen.

Det viste sig heldigvis at være en godartet knude, men det krævede fjernelse af både livmoder, æggeledere og æggestokke.

I 1996 blev Margrethe ramt af en voldsom allergisk reaktion og måtte indlægges akut med vejrtrækningsproblemer og udslæt. Siden da har knæene gentagne gange sendt hende på operationsbordet, og i dag har hun kunstige led i begge ben.

I 2003 blev ryggen den store udfordring. Her blev hun opereret for spinalstenose – en smertefuld forsnævring af rygmarvskanalen. I 2023 måtte hun igennem endnu en rygoperation, som kongehuset dengang holdt tæt med detaljerne om. Ifølge eksperter var det dog højst sandsynligt samme lidelse, der krævede behandling igen.

Også øjnene har givet problemer.

I 2018 fik dronningen laserbehandling for grå stær, og de seneste år har faldulykker og forkølelser ført til flere hospitalsbesøg – senest i 2025, hvor hun blev indlagt med en forkølelse.

På trods af en lang række helbredsproblemer gennem tiden har Margrethe altid kæmpet sig tilbage. Og selvom hun har overladt tronen til sin søn, er hun stadig et forbillede på styrke og værdighed.

Annonce