Altomkendte
Kongehuset bekræfter: De deltager
Det meddeler kongehuset på deres hjemmeside.
Julen er lige om hjørnet, men for den kongelige familie er det ikke kun julesammenkomster, der står på programmet.
Der er nemlig også store begivenheder på vej, og én af de mest ventede er nytårskuren og -taffel den 1. januar 2025.
I år får vi dog glæde af et ekstra royalt tilskud.
Prins Joachim og prinsesse Marie har nemlig bekræftet at de deltager.
Kongehuset har netop afsløret, at parret, som til daglig bor i USA sammen med deres to børn, vil være til stede ved årets første store begivenhed. Selvom familien tilbringer julen i Frankrig sammen med prinsesse Maries slægt, vender de altså hjem til Danmark for nytår.
Nytårskuren og -taflet den 1. januar vil være den første, hvor kong Frederik og dronning Mary står som værter.
Traditionen tro samles den kongelige familie til denne festlige begivenhed, som markerer starten på det nye år. Foruden kongeparret og prinseparret vil også dronning Margrethe, kronprins Christian og prinsesse Benedikte være til stede.
Der er stor interesse for, om prins Joachim og prinsesse Marie tager deres børn med til Danmark for nytårsfejringen, og det er formentlig tilfældet. Det forventes, at de to børn, grev Henrik og komtesse Athena, vil være med til at fejre den kongelige begivenhed.
Det bliver spændende at se, hvordan det nyårsaftens arrangement forløber, og om vi får flere glimt af den kongelige familie, når de samles for at markere starten på et nyt år.