Musik
Johnny Hansen afslører: Denne koncert ændrede hans liv for altid
Én koncert ændrede Johnny Hansens liv for altid.
Når Johnny Hansen og hustruen Gitte den 8. december i år kan fejre kobberbryllup, kan de se tilbage på en romance, der startede ganske utraditionelt. Tilbage i 2009 ændrede en blomst nemlig Johnny Hansens liv for altid.
Året forinden var musikeren blevet enkemand. Da Kandis spillede koncert i 2009, var Gitte Mortensen taget med sin mor til arrangementet, selvom hun på det tidspunkt ikke kendte meget til hverken sangeren eller bandet.
Det skriver BILLED-BLADET.
Som en pæn gestus købte hun en af de roser, der blev solgt ved koncerten, og strakte den op mod scenen for at takke for musikken.
Modtagelsen blev dog alt andet end som Gitte havde regnet med.
En solid afvisning
"Efter tragedien havde jeg en periode, hvor jeg syntes, alt var lidt lige meget, og jeg viste ikke rigtig respekt. Så da Gitte kom med den der rose, tænkte jeg ”nu prøver jeg det der rock and roll-trick”. Så jeg pegede på Gitte og nogle piger, der stod ved siden af og sagde ”dig, dig, dig – om backstage!”" fortæller Johnny Hansen.
Tilbuddet faldt slet ikke i god jord hos Gitte. Hun vendte prompte rundt på hælen og forlod teltet med en klar tanke om, at sangeren opførte sig som en klovn. Men hendes stærke integritet og rungende nej til at gå med bag scenen imponerede Johnny Hansen.
Det umage møde førte i første omgang til et venskab på Facebook. Nogle måneder senere – efter at have clearet det med sine to døtre – inviterede sangeren Gitte hjem til Hurup. Kemien var ikke til at tage fejl af. Sønnen Nicklas kom til verden i 2012, og i 2014 sagde parret endegyldigt ja til hinanden.

