Følg os her

Altomkendte

Efterladt af Ole Neumann: Nu kommer de på auktion

Udgivet

d.

Lille Per
Foto: Busser/Ritzau Scanpix

Når 12 efterladte manuskripter fra skuespilleren Ole Neumann (1947–2025) kommer under hammeren, er det en unik chance for samlere og filmentusiaster for at komme tæt dansk filmisk kulturarv.

Neumann blev kendt som Lille Per i de klassiske Far til fire-film, som var en rolle, der hurtigt gjorde ham til hele Danmarks yndling og folkeeje, og som skabte traditionen med de tilbagevendende populære familiefilm.

LÆS OGSÅ  Melder ud: Bliver gratis under Royal Run

Ole Neumann blev udvalgt til rollen som Lille Per efter prøvefilmning af over 1.100 drenge. Med sit krøllede hår, den karakteristiske tophue og tøjelefant på hjul indtog han publikum som familiens yngste – en figur, hvis charme og muntre påfund stjal billedet i de første film. Hans udtryk “den brøs jeg mig ikke om” fandt vej ind i sproget, og gennem de otte film, der udkom mellem 1953 og 1961, cementerede Lille Per sin plads som et ikon i dansk filmhistorie.

Sådan oplyses det i en pressemeddelelse fra Bruun Rasmussen.

Et sjældent indblik

De 12 manuskripter giver et sjældent indblik i filmproduktionen bag kulisserne og inkluderer både replikker, scenebeskrivelser og sangtekster. Blandt manuskripterne finder man bl.a.:

  • Far til fire på landet
  • Far til fire og onkel Sofus
  • Far til fire med fuld musik
  • Far til fire i sneen
  • Far til fire no. 6
  • Far til fire på Bornholm
  • Sommer i Tyrol
  • Det skete på Møllegaarden
  • Kampen om Næsbygaard
  • Næsbygaard II
  • Krybskytterne på Næsbygaard
  • Potpourri af børnemelodier

Manuskripterne som stammer fra Neumanns familie, er bevaret i originalformat på 29×21 cm, og de er en enestående mulighed for at erhverve et stykke dansk film- og kulturhistorie.

Auktionen afholdes hos online hos bruunrasmussen.dk den 8. september, men man kan byde med online allerede nu. Det er muligt at se manuskripterne på et eftersyn forud for salget hos Bruun Rasmussen på Nørgaardsvej 3 i Lyngby.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce