Altomkendte
Gal eller genial? Sofie Lindes seneste sommerhusidé deler vandene

Tv-værten og hendes mand Joakim Ingversen har fået endnu en vild idé til sommerhuset på Langeland – denne gang med kran og kæmpe lastbil.
Sofie Linde og Joakim Ingversen har endnu en gang overrasket – og denne gang er det med et nyt, opsigtsvækkende indslag i deres sommerhus på Langeland.
Midt i den grønne have ved Vennely har parret nu installeret noget så usædvanligt som et fyrtårn!
Det farverige og idérige par, der gennem flere sæsoner har inviteret seerne med på deres sommerhuseventyr i TV 2-programmet "Linde på Langeland", har ikke ligefrem holdt sig tilbage, når det kommer til at udleve deres fantasifulde drømme. Nu har de gjort det igen – og på imponerende vis.
Fyrtårnet, som blev leveret på en gigantisk lastbil og hejst ind i haven med kran, har fået en fast plads blandt blomsterbede og legesteder.
På Instagram har Sofie Linde givet sine følgere et glimt af projektet, der uden tvivl deler vandene.
"Fyr kan have mange betydninger, men i dette tilfælde er der ikke tale om hverken en mand eller et træ," udtaler hun med et glimt i øjet.
Det er altså et ægte, fysisk fyrtårn, som nu knejser midt i haven og tilføjer endnu en skæv detalje til parrets i forvejen fantasifulde ferieoase.
Det er langt fra første gang, at Linde og Ingversen har tænkt ud af boksen i deres indretning. Sommerhuset, som de købte i 2022, har gennemgået en markant transformation – altid med masser af personlighed, glade farver og kreative påfund.
Om det nyeste påfund er gal eller genialt?
Det må seerne selv vurdere, når 'Linde på Langeland' vender tilbage med nye afsnit – og mon ikke fyrtårnets rejse bliver et højdepunkt i programmet.