Følg os her

Altomkendte

Linse Kessler hudløst ærlig: Skulle aldrig have gjort det

Udgivet

d.

Optimist Prisen 2024 Linse Kessler
Foto: Henrik R. Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Nu sætter hun ord på.

Realitystjernen Linse Kessler har aldrig lagt skjul på sine mange skønhedsoperationer, men nu åbner hun op om en af de behandlinger, hun i dag fortryder dybt.

“Det stak fuldstændig af”

I en ung alder valgte Linse at få sprøjtet filler i overlæben for at opnå et fyldigere look. Det blev dog for meget, og til sidst måtte hendes mor gribe ind.

“Det stak fuldstændig af med min overlæbe,” fortæller Linse i podcasten Marcus og realitypanelet og afslører, at det først gik op for hende, hvor voldsomt det var blevet, da hendes mor konfronterede hende.

“Nogge, du ligner en and – det ser altså ikke flot ud,” lød det fra hendes mor, og da Linse kiggede i spejlet fra siden, indså hun problemet.

Operation gav ar for livet

For at rette op på det opsøgte hun den kendte plastikkirurg Jørn Ege, som forsøgte at fjerne plastikkuglerne fra hendes læbe. Men operationen gik ikke som håbet, og resultatet var et grimt ar.

“Jeg har make-up på nu, men ellers har jeg et meget grimt ar på min overlæbe. Det ser også ud som om, der stadig er noget i, men det er bare arvæv,” forklarer hun.

Trods flere forsøg kunne Jørn Ege ikke rette op på skaden, og i dag må Linse leve med konsekvenserne af det mislykkede indgreb. Nu deler hun sin historie som en advarsel til unge piger:

“Det skal ikke blive for stort,” siger hun og opfordrer til, at man tænker sig godt om, før man kaster sig ud i kosmetiske behandlinger.

Annonce