Kendte
Ikke til at genkende: Lars Mikkelsen overrasker med helt nyt look
Lars Mikkelsen er næsten ikke til at genkende!
Borgere i Sønderborg skal se ekstra godt efter, hvis de går en tur i gadebilledet for tiden. En af Danmarks helt store skuespillere er nemlig rykket til den sønderjyske kystby for at indspille film, og han er umiddelbart ikke helt let at genkende.
Lokalmediet JydskeVestkysten har i forbindelse med optagelserne delt en video af Lars Mikkelsen, hvor den populære stjerne viser et helt nyt og forvandlet look frem. Skuespilleren, som hele Danmark ellers kender fra bragende succeser som "Forbrydelsen" og "Herrens Veje" samt den internationale storserie "House of Cards", har takket ja til at medvirke i en ny afgangsfilm fra Den Danske Filmskole.
I filmen indtager han rollen som far til hovedpersonen, men vejen til at sikre sig en stjerne af hans kaliber krævede en ganske særlig indsats fra den unge instruktør, Emil Baadsgaard.
Kunne ikke sige nej
Instruktøren sendte i første omgang et usædvanligt og dybt personligt brev, som han fulgte op med en e-mail for at høre, om Mikkelsen overhovedet havde fået læst beskeden. Det følelsesladede brev gjorde så stort et indtryk på den garvede skuespiller, at han straks bød den unge instruktør indenfor til kaffe og smøger.
"Han skrev nærmest et digt til mig til at starte med. Så tænkte jeg "Ham skal jeg da snakke med"," siger Lars Mikkelsen til JV.
Det hyggelige kaffemøde blev en bragende succes, og aftalen kom hurtigt i hus. Derfor står den velkendte skuespiller altså nu forvandlet foran kameraet i det sønderjyske i sit helt nye og overraskende look.
Herunder kan du se hele videoen fra Lars Mikkelsen:

