Følg os her

Altomkendte

Melder ud: Bliver gratis under Royal Run

Udgivet

d.

Kong Frederik Rr
H.M. Kongen til Royal Run i Ribe. Foto: Lars Møller, Royal Run

9. juni vil midtbyen være spærret af flere steder på grund af Royal Run. Flere busser vil køre ændrede ruter. Du kan komme gratis med bybusserne hele dagen i Viborg.

Når 17.000 gå- og løbeglade Royal Run-deltagere fylder Viborgs gader den 9. juni, er det en god idé at lade bilen stå. Bor du i Viborg-området, er bybusserne et godt alternativ. I anledning af Royal Run er det nemlig gratis at køre med bybusserne hele dagen.

Sådan oplyses det i en pressemeddelelse.

Løbet foregår i midtbyen, hvor flere veje vil være afspærrede. Det betyder, at følgende busser vil køre andre ruter mellem kl. 6.00 og 23.00:

1 - 2 - 3 - 28 - 53 - 60 - 61 - 62 - 64 - 67 - 751 - 750 - 770

Du kan se ændringer for den enkelte bus på Midttrafiks trafikinfo

I Rejseplanen kan du se, om der er trafikinfo på ruten, når du søger din rejse.

Midttrafik oplyser, at rejsegarantien ikke dækker forsinkelser eller aflysninger, der skyldes Royal Run.

Kong Frederik begynder dagen i Ribe med ankomst klokken 10.30, fortsætter til Horsens, hvor han ventes klokken 14.00, og slutter dagen i hovedstadens gader med ankomst i København klokken 19.00.

Det kongelige løb bliver dog ikke et enmandsforetagende. Kronprins Christian stempler ind i Viborg, hvor han lander klokken 12.30.

Og når dagen begynder at hælde mod aften, er det dronning Marys tur til at spænde løbeskoene. Hun deltager i Korsør, hvor hun ifølge det offentliggjorte program ankommer præcis klokken 16.45.

Royal Run meldte alle billetter udsolgte allerede få timer efter salget gik i gang. Så selvom du måske ikke får mulighed for at løbe med de royale, har du rig mulighed for at heppe fra sidelinjen, og nyde de mange tusinde mennesker der ankommer til de forskellige byer 2. pinsedag.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce