Følg os her

Altomkendte

Nu er Ludvig Holsteins fødested til salg for svimlende sum

Udgivet

d.

Boliga
Foto: Fantastic Frank

Et stykke Danmarkshistorie er nu blevet sat til salg.

I det sydsjællandske landskab – omgivet af marker, skov og fjord – ligger Langebækgård. Et mægtigt, gammelt gods med landskabspark, jagtmarker og flere boliger under samme tag.

Men det stopper ikke der! For det var netop her, en af Danmarks mest kendte digtere, Ludvig Holstein, blev født i 1864.

Det skriver Boliga.

Ejendommen er udbudt for 65 millioner kroner og rummer i alt 153 hektar jord, et hovedhus på over 900 kvadratmeter, 15 værelser og en vinkælder med plads til 3.000 flasker. I det hele taget: en ejendom i skala XL – med både engelsk park, landbrugsjord, udlejningsboliger og egen jagt.

Danmarkshistorie

Selvom Ludvig Holstein ikke fylder meget i popkulturen anno 2025, har mange danskere stiftet bekendtskab med hans digte i folkeskolens danskundervisning eller i højskolesangbogen – især klassikeren "Det er i dag et vejr".

Holstein var en del af symbolismen og skrev naturdigte fulde af melankoli, filosofi og årstidernes skiften. Netop landskabet omkring Langebækgård skulle have inspireret flere af hans tekster.

Ikke bare et bolig – men en forretning

Godset er ikke kun en bolig. Det drives i dag som et økologisk landbrug med over 100 hektar agerjord og yderligere indtjening fra både udlejning og jagt.

Derudover er her anlagt en engelsk inspireret park, som ejeren har opbygget gennem 30 år, komplet med morbærtræer, labyrinter og gamle valnøddetræer.

Beliggenhed i det åbne – men tæt på byen

Langebækgård ligger i Langebæk – 20 minutter fra Møn og en times kørsel fra København – og blot 800 meter fra kysten.

Se boligen her

Boliga1
Fantastic Frank
Boliga5
Fantastic Frank
Boliga4
Fantastic Frank
Boliga8
Foto Fantastic Frank

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce