Paprika Steen om særlig rolle: Græd imellem alle optagelser

En særlig rolle gik lige i hjertet.

Paprika Steen er tilbage på skærmen i Thomas Vinterbergs nye tv-serie Familier som vores, og optagelserne har sat dybe spor i hende.

Rollen ramte hende lige i hjertet, og skuespilleren afslører at hun ikke kunne holde tårerne tilbage under optagelserne.

Nu afslører hun hvorfor.

Det skriver ALT for damerne.

Gik lige i hjertet

Serien, der handler om en dystopisk fremtid præget af klimaforandringer, har for Paprika Steen været en barsk oplevelse, da hun gennem sin rolle blev mindet om sin egen søn og de udfordringer, fremtiden kan bringe.

Da Paprika først læste manuskriptet, mindede det hende om Brødrene Løvehjerte – en fortælling om verden, der går under, og en ny verden, der opstår.

Hendes tanker kredsede om fremtiden for næste generation, og hun kunne ikke undgå at se sin søn Otto for sig.

"Hvis vores børn kommer til at lide under den klimakrise, der er, så er det jo en ny verden, og den skal de lære at klare sig i. Og det gør de selvfølgelig," fortæller Paprika, der er lettet over, at hendes søn har et praktisk erhverv som kok, et job der kan bruges hvor som helst.

Serien tog særligt hårdt på Paprika, da hun i rollen skulle spille en mor, der bliver tvunget til at skilles fra sin datter på grund af en landsdækkende krisesituation.

"Jeg tror faktisk, at jeg græd i alle scener. Jeg har det enormt svært med afsked, og det var der meget af," fortæller hun og indrømmer, at tanken om at skulle sige farvel til sin egen søn gjorde rollen til en følelsesladet oplevelse.

Andre øjne på det i dag

Efter flere års sygdom er Paprika Steen i dag kommet styrket tilbage og ser arbejdet med Thomas Vinterberg som en særlig gave. Hun beundrer instruktørens evne til at tage enkle temaer og forvandle dem til komplekse og dybt tankevækkende fortællinger, der åbner for større spørgsmål.

Vinterbergs stil gør indtryk på hende, da han formår at gøre selv de mest banale emner, som fest eller fællesskab, til noget langt mere facetteret, der stiller spørgsmål til både personlige og samfundsmæssige udfordringer.

Samtidig er Paprika stærkt kritisk over for den manglende politiske handling på klimafronten og udtrykker frustration over, at indsatsen mod klimaforandringer skrider frem i et alt for langsomt tempo.

Hun ser tilbage på, hvordan regeringen under pandemien handlede hurtigt og effektivt, og hun undrer sig over, at den samme beslutsomhed ikke overføres til klimakrisen, som bliver stadig mere påtrængende.

For Paprika er det uforståeligt, at problemerne får lov til at vente, og hun efterlyser en mere aktiv indsats, der kan modsvare alvoren.

Med sin rolle i Familier som vores håber hun, at serien kan skabe større opmærksomhed omkring klimakrisens konsekvenser og det presserende behov for hurtig handling.