Følg os her

Altomkendte

Royal Run har sat sine spor: Nu bygger Randers videre

Udgivet

d.

Foto: Randers Kommune

Med gode resultater i bagagen fortsætter Randers Kommune indsatsen med at skabe mere bevægelse. De mange samarbejdspartnere og frivillige opfordres til at være med på den næste del af rejsen. 

Næsten 49 procent af deltagerne ved Royal Run i Randers var for første gang med i et motionsløb. Samtidig blev der i månederne op til løbet afholdt fem Træn Med-arrangementer og mere end 25 Side Runs på blandt andet skoler, daginstitutioner, plejecentre, bosteder og i lokalsamfund over hele kommunen.

Sådan oplyser Randers Kommune i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  Kendt fra "Gift ved første blik": Søren Staun åbner op om en svær barndom

”Det viser, at vi med Royal Run har opnået nogle gode resultater i kommunens strategi til at få flere borgere med i et bevægelsesfælleskab. Vi har samtidig fået skabt nogle stærke relationer mellem foreninger, institutioner, virksomheder og frivillige. Det er et fundament, som vi skal bygge videre på, så Royal Run ikke bare bliver en enkelt begivenhed, men starten på noget, der kan sætte varige spor i hele kommunen, siger Erik Bo Andersen, formand for Sundheds-, Idræts-, og Kulturudvalget.

Randers Kommune sender i den forbindelse en stor tak til de mange frivillige, foreninger, institutioner og samarbejdspartnere, som har været med til at gøre Royal Run til en succes.

”Royal Run blev kun en succes, fordi så mange mennesker tog ejerskab og bidrog. Den opbakning fortjener en stor tak. Jeg håber, at den samme lyst til samarbejde og fællesskab kan være med til at skabe endnu mere bevægelse i Randers i de kommende år”, tilføjer Erik Bo Andersen.

I forbindelse med tildelingen af værtskabet for Royal Run ansatte Randers Kommune en bevægelseskoordinator i en treårig periode. Rikke Bahnsen har været med til at skabe kontakt mellem foreninger, skoler, daginstitutioner, bosteder, plejecentre og virksomheder. Som bevægelseskoordinator skal hun i de kommende år arbejde videre med samarbejder på tværs af kommunen og understøtte nye aktiviteter sammen med blandt andre foreninger, institutioner og lokale fællesskaber.

”Jeg ser frem til at bygge videre på de mange gode erfaringer. Mit fokus bliver at fastholde energien og hjælpe endnu flere borgere med at finde vej til bevægelse og fællesskaber tæt på deres hverdag, siger Rikke Bahnsen.

Et af de første skridt bliver et møde med de lokale løbeklubber den 15. juni, hvor der skal drøftes nye initiativer og muligheder for samarbejde i den kommende periode.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce