Altomkendte
Simon Larsen fra ‘Naboen fra helvede’ afslører: Her er fremtidplanerne

Nu afslører Simon hvad der venter i fremtiden.
TV2-dokumentaren ‘Naboen fra helvede’ har fået mange til at spærre øjnene op over den voldsomme konflikt mellem iværksætter Simon Larsen og hans nabo Markus Hvass.
Nu viser det sig, at nabodramaet formentligt langt fra er slut.
Simon Larsen, der står bag en populær minigolfpark med tilhørende restaurant og storskærmsarrangementer, har nemlig store planer for fremtiden.
Han ønsker at udvide sin forretning med endnu en minigolfbane – denne gang med et eventyrligt twist.
H.C. Andersen på minigolfbanen
Selvom Simon Larsen og Markus Hvass tidligere har forsøgt at løse deres strid via konfliktmægling, er de to naboer stadig langt fra enige om, hvordan området bør bruges. Markus Hvass, der driver et økologisk landbrug, ønsker fred og ro, mens Simon Larsen fortsat satser på underholdning og aktivitet.
På trods af uenighederne fortsætter Simon Larsen med at udvikle sin forretning. Han afslører nu, at han planlægger at bygge en ny minigolfbane med H.C. Andersen-tema.
“Det er stadigvæk planen, at jeg vil bygge en ny, lille bane, som skal have H.C. Andersen-tema. Og så skal der være mekanik ved alle hullerne,” fortæller han til SE & HØR.
Den kommende minigolfbane skal ligge på samme grund som den eksisterende park, men projektet bliver først en realitet om nogle år.
“Det bliver ikke i år og heller ikke næste år. Vi skal have en solid økonomi i minigolfparken først,” forklarer han.
Med nye planer på tegnebrættet ser det ikke ud til, at striden mellem de to naboer får en ende lige foreløbig.
Spørgsmålet er, hvordan Markus Hvass reagerer, når byggeriet en dag går i gang.