Følg os her

Altomkendte

Tallene taler for sig selv: Det synes danskerne om Landmand søger kærlighed

Udgivet

d.

Landmand Søger Kærlighed
Sofie Martinusen gør værtsdebut i ny sæson af 'Landmand søger kærlighed'. Anders Brohus/TV 2

Tirsdag den 5. august blændede TV 2 op for den 12. sæson af Landmand søger kærlighed. Denne gang har det dog været helt anderledes end det plejer.

Efter 11 sæsoner med Lene Beier som i spidsen for programmet og som støtte til de håbefulde landmænd, er der nu sket en markant ændring foran kameraet. Det er nemlig Sofie Martinusen, der denne gang styrer slagets gang. Og selv om udskiftning af en populær vært altid kan være risikabelt, ser det ud til, at seerne har taget den nye frontfigur til sig – med åbne arme.

LÆS OGSÅ  Det blev ikke vist i 'kærlighed hvor kragerne vender': Var slet ikke planen

Programmet har ikke bare fastholdt sin popularitet – det har også givet alle andre programmet baghjul.

I sidste uge blev Landmand søger kærlighed det mest sete program med hele 619.000 seere. Heraf fulgte 238.000 med live foran fjernsynet, mens 381.000 valgte at streame episoden, når det passede dem.

Det viser seertal fra Nielsen.com.

Det ser du ikke på skærmen

Det vidner om, at danskerne stadig elsker at følge med i den romantiske rejse, hvor hverdagens helte på landet drømmer om at finde den eneste ene blandt bunken af breve og bejlere.

Programmet slog endda finalen på Hotel Romantik, som ellers havde førstepladsen ugen før. Og de nærmeste konkurrenter i denne uge – Kender du typen og Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed – måtte nøjes med henholdsvis 579.000 og 576.000 seere.

Sofie Martinusen kender vi fra TV 2-programmet Bachelorette - og nu slår hun altså sine folder som vært på Landmand søger kærlighed. I programmet hjælper hun landmændene i jagten på kærlighed, men hvad man ikke ser på skærmen er, at Sofie bar på en stor sorg under optagelserne. Det kan du læse meget mere om HER.

Du kan se med i Landmand søger kærlighed hver tirsdag på TV 2 Play eller på TV 2 kl. 20.00.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce