Følg os her

Altomkendte

Tidligere kongelig kok med afsløring om Andrew: Derfor var han den værste

Udgivet

d.

File Photo Royal Familys Christmas Day Service at the Sandringham Estate Prins Andrew
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

En tidligere kongelig kok løfter nu sløret for, hvordan det virkelig var at lave mad for den britiske kongefamilie – og især for et bestemt medlem af kongefamilien.

Dan Ottaway, der i flere år arbejdede som kok på Buckingham Palace, fortæller om sine oplevelser med at tilberede mad til de royale – og afslører, at prins Andrew langt fra var den letteste at have med at gøre.

Det skriver The Express.

LÆS OGSÅ  Prins Joachim afslører private detaljer i ny dokumentar: 'Marie sætter mig på plads'

Ottaway, som i dag er køkkenchef på et luksushotel i Irland, beskriver prinsen som “ret besværlig” og “meget mere krævende end de andre”.

Ifølge ham kunne Andrew uden varsel ændre planer og kaste køkkenet ud i stressede situationer med sine spontane ønsker.

“Han kom ofte med last-minute ønsker om frokoster, gæster og alt muligt andet. De andre familiemedlemmer gav os besked flere uger i forvejen, fordi de forstod, at vi havde brug for tid til at forberede os,” fortalte Ottaway til Irish Independent.

Kate var den største modsætning

Den tidligere kok forklarer, at Andrew vidste, han kunne slippe af sted med meget. “Han vidste jo godt, at han kunne slippe af sted med alt – hvem skulle sige ham imod? Og han var sikkert dronningens yndlingsbarn,” siger Ottaway, som samtidig understreger, at prinsens madønsker altid skilte sig ud fra resten af familien.

Helt anderledes var det at lave mad til prinsesse Kate, som Ottaway beskriver som varm og betænksom. Han fortæller, at hun altid sørgede for, at personalet følte sig værdsat, og at det betød meget for køkkenholdet, når hendes børn viste glæde og høflighed.

“Hun ville ikke have, at børnene skulle virke utaknemmelige,” fortæller han.

Ottaways oplevelser stemmer overens med beskrivelser i forfatter Andrew Lownies bog Entitled, hvor tidligere ansatte på Buckingham Palace beretter om Andrew og Sarah Fergusons overdådige middage. Ifølge en tidligere medarbejder krævede hertuginden hver aften “et helt stykke oksekød, et lammelår og en kylling, som blev lagt op på spisebordet som et middelalderligt festmåltid.”

Men ofte var det kun Sarah og døtrene Beatrice og Eugenie, der spiste – og størstedelen af maden blev efter sigende smidt ud dagen efter.

Lownie beskriver også, hvordan hertugindens butler mødte ind klokken halv fem om morgenen for at lægge brøndkarse på is – et lille indblik i den ekstravagante livsstil, der ifølge flere tidligere ansatte var med til at skabe hertugindens økonomiske problemer.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce